Hvordan arbejder jeg?

Jeg arbejder fagligt indenfor flere områder: terapeutiske samtaler, vejledning, mægling og sociologi, og indenfor hvert område arbejder jeg forskelligt, selvom der selvfølgelig er overlap.

Terapeutiske samtaler

De terapeutiske samtaler drejer sig ofte om sorg, ensomhed, tankemylder, stress, PTSD, krise, separation, skilsmisse, mobning, konflikter i familieliv, med børnene eller på arbejdspladsen. Jeg tilbyder både individuel samtale, familiesamtaler og samtaler med børn og unge. Sammen undersøger vi forskellige konkrete situationer, og hvad de gør ved dig eller Jer.

I mit arbejde er jeg især inspireret af den bioeksistentielle psykoterapi og af den narrative terapi. Disse to terapier henvender sig til hhv. krop og hoved. Og alt efter, hvad temaet og følelserne er for vores aktuelle samtale, så vil jeg trække på de metoder, jeg har fra disse to tilgange.

I den narrative terapi, taler og skriver vi meget – dvs. jeg skriver vores samtale ned på en overhead. Jeg skriver på to niveauer: handlingsplanet og værdi- eller identitetsplanet. Og vi (du) identificerer, hvordan konkrete handlinger og situationer knytter an til vigtige værdier og identiteter i dig – samt ikke mindst, hvad de gør ved dig. Udgør de dit foretrukne liv, dine foretrukne relationer? Vi undersøger så, om der er andre situationer, som peger på andre sindstilstande, der giver dig mere energi, glæde og fokus. At blive opmærksom på denne forskel, og på at der ligger et uopdaget potentiale og venter, er afgørende for at man kan mærke sig selv, sætte grænser og træffe gode valg i sit liv; på kort sigt i hverdagen, og på lang sigt i mere eksistentielle situationer.

Mange vaner er tavse og kropsliggjorte. En god måde at komme i kontakt med disse vaner, er derfor at tale kroppens sprog. Til det er jeg inspireret af den bioeksistentielle psykoterapi, som jeg selv har været i, og som jeg oplevede som en stærk terapiform med dyb forandrende kraft.

At arbejde kropsligt kan være nyt og udfordrende; så jeg gør det først, når vi har opnået tryghed og tillid. Vi følger dine bevægelser, forstærker dem, og lytter til, hvad du får lyst til at sige. Mange bliver overraskede over, at der kommer nye ord og følelser på situationer, som ellers hidtil er blevet fastholdt og beskrevet på en bestemt måde. Med nye ord på, kan vi arbejde videre narrativt og afdække nye hukommelseslommer, som kaster nye aspekter på ellers låste situationer, relationer og følelser.

Soldatersamtaler

Når jeg gennemfører soldatersamtaler skelner jeg mellem ‘soldat’ og ‘person’, fordi de to har forskellige udspring og er underlagt forskellige lovgivninger. Det er vigtigt at være klar i denne skelnen. Det er vigtigt at få styr på denne forskel, da den ellers kan give mange problemer for person, familie, venner og kolleger.

I mine soldatersamtaler er viden og forståelse altså vigtige komponenter i forløbet. I forløbet vil jeg således bruge min militærsociologiske viden, og vi vil arbejde på at kortlægge vores forståelser af de dynamikker, der er på spil. I dette arbejde kan familien også være med. På den måde kan de lære far eller mor som soldat bedre at kende.

Fra denne vidensposition bevæger vi os videre, og samtaler om soldatens erfaringer, og hvad de kan bruges til fremadrettet.

Typiske temaer er samtaler med familie og soldat om, hvordan der kan opnås en balance mellem familieliv og soldaterliv; eller samtaler om stress og PTSD, og hvordan det påvirker veteranens måde at være i familien på.

Baggrund: Jeg har ikke været militært ansat soldat. Men jeg har som civilt ansat været længere tid i et operationsområde (KFOR) og så tæt på den militære hverdag, som man kan komme. Så man kan tale direkte ud af posen, og bruge sit militære sprog, uden at jeg forvirret, indigneret eller måbende taber tråden. Jeg har desuden gennemført en del forskning i og skrevet flere videnskabelige artikler om soldater, udsendelser, og hvad det gør ved én – etiske overvejelser, familiemæssige overvejelser og psyke: stress og PTSD.

Jeg tager også imod akutsamtaler.

Politisamtaler

Politisamtalerne følger næsten samme metode som soldatersamtalerne. Jeg skelner mellem politier og personer. At være ansat ved politimand er at udøve en profession. At være professionel indebærer en bestemt statslig rekruttering, undervisning og udførelse. Med denne profession kommer bestemte professionsattituder og en bestemt professionsidentitet. Disse er selvfølgelig på spil i forholdet mellem person og politi, ligesom det også er på spil i andre relationer – fx til familie og venner.

Baggrund: Jeg har undervist på politiskolen i 6 år, og har siden forsket 4 år i politiarbejdet, og gør det fortsat. I min forskning har jeg interviewet ca. 500 politifolk fra hele verden. Dette udgør baggrunden for mine politisamtaler, som naturligvis trækker på min øvrige viden om konflikter, professionalisering, osv. Så har du brug for en samtale, så henvend dig endelig. Jeg tager også imod akutsamtaler.

Vejledning

En vejledning er en struktureret hjælpesamtale, hvor jeg hjælper til afklaring om uddannelse eller i ledelsesspørgsmål.

Når jeg vejleder i forbindelse med studier, drejer det sig ofte om studievalget, ensomhed, faglighed, utilstrækkelighedsfølelser og i sidste ende om selvtillid og selvværd.

Baggrund: Jeg er uddannet vejleder, har arbejdserfaring, og derfor lang erfaring med at lytte, strukturere en samtale, vejlede og hjælpe med at nå frem til konkrete overkommelige mål. Jeg har arbejdet som vejleder på RUC og AOF, og har desuden forsket i læringsprocesser.

Kurser

Jeg underviser i konfliktløsning fra to tilgange: konfliktløsning og konfliktopløsning. Der er tale om to tilstødende teorier, men to forskellige teoritilgange. Disse kan bruges forskelligt, og de kan bruges til en mere komplet forståelse af konflikters dynamikker.

Et standardforløb består af 2 øvelser ud fra 2 cases, en gennemgang hvor jeg introducerer: konfliktteori, eskalation, centrum- og periferiadfærd, aggression som følge af rangdimensioner, konfliktkommunikation, konfliktløsning og mæglingsforløb, og endelig en masse feed-back og dialog.

Baggrund: jeg er uddannet i freds- og konfliktforskning – dels fra Lunds Universitet (freds- og konfliktforskning), og dels fra Københavns Universitet (sociologi). Til disse uddannelser har jeg efterfølgende lagt en phd-uddannelse, ligesom jeg efter et godkendelsesforløb, er godkendt underviser og mægler fra Center for Konfliktløsning.

Sociologiske undersøgelser

Når jeg arbejder sociologisk bruger jeg den teori, som bedst belyser opgave og problem. Jeg arbejder hovedsagelig kvalitativt. I dette arbejde bruger jeg grounded theory. Til mine analyser bruger jeg typisk symbolsk interaktionisme. Endelig knytter jeg ovenpå disse andre relevante teorier. Jeg bruger som redskab direkte observation med lydoptagelse; jeg bruger interviews og jeg bruger indsamling af ‘etnografika’ – dvs. symboler fra feltet, som fortæller om feltet.

Baggrund: Jeg er uddannet forsker i ledelse og organisation, herunder i socialiserings-, professionaliserings- og identitetsprocesser, og på den baggrund kan jeg efter ganske kort tid gennemføre en præcis kvalitativ undersøgelse af ledelse, organisation og produktion.

Foredrag

Når jeg holder foredrag fokuserer jeg både på de områder, hvor jeg har formelle kvalifikationer, og på områder hvor jeg har livs- eller ‘praksiserfaring’, som f.eks. hvordan man lever med et selvmord tæt inde på livet, eller hvordan er det at være udsendt i en fredoperation.