Visitation…
Hvilket bær – eller hvilken psykologi – skal du vælge?
I filmen ‘Det bli’r ikke bedre’ med Jack Nicholson går filmens hovedperson gennem sin psykologs venteværelse, stopper op, kigger på de ventende, og siger så til dem: “What if this is as good as it gets?” Man kan bruge lang tid på, at arbejde med et livsproblem, især hvis den psykologiske eller terapeutiske retning, man har valgt ikke passer på problemet. Nogle udfordringer er personlige, og har rod i barndommen, andre er seksuelle og viser sig i parforholdet, nogle handler om familielivet og at være forældre, og nogle handler om arbejdsliv og ens retning i livet og har mest af alt eksistentiel karakter. Ja, og nogle problemer hører til det simpelthen ‘at leve’, og kræver mest af alt en rådslagning med en udenforstående anden, som kan hjælpe med til at kaste nyt lys på det.
I dette tilbud arbejder vi på at indkredse, hvad du eller I ønsker at arbejde med, og hvilken metode, der passer bedst til det. Altså først læse ‘kortet’, så ud på ‘rejsen’. Herefter kan du eller I så opsøge en fagperson, der har speciale til netop Jeres udfordring.
Tidsforbrug
Dette forløb tager typisk 2 timer.