![\"\"](\"http:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_4605.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
De sp\u00f8rgsm\u00e5l som milit\u00e6rsociologien rejser er bl.a. f\u00f8lgende: Hvis befolkninger, teknologi og krigens for\u00adm\u00e5l \u00e6ndrer sig grundl\u00e6ggende, hvad betyder det s\u00e5 for legitimitet, legalitet, rekruttering, loyalitet, motivation samt ikke mindst for opgaveforst\u00e5else og opgave\u00adl\u00f8sning?<\/p>\n
Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l udg\u00f8r, hvad Anthony Giddens (1985) definerer som autoritative kapa\u00adciteter, Pierre Bourdieu (1997) for social kapital, dvs. de kapaciteter, der f\u00e5r en organi\u00adsation til at h\u00e6nge sam\u00admen og fung\u00adere. Viden om disse st\u00f8rrelser er helt centrale for forst\u00e5elsen af Forsvar\u00ad\u00adets ledelse og organisation, samt ikke mindst for dets evne til kamp og evne for at etablere sammenh\u00e6ngskraft.<\/p>\n
Milit\u00e6ret var under den europ\u00e6iske enev\u00e6lde og et godt stykke tid efter knyttet til et herskende dynasti, og dets op\u00adgave var forsvar af dynastiet og dets interesser. Med folkesuver\u00e6nitetens gennembrud og oprettelsen af mere eller mindre demokratiske nationalstater skiftede milit\u00e6rets opgave til at best\u00e5 i forsvaret af nationen repr\u00e6senteret ved statsmagten.<\/p>\n
De europ\u00e6iske h\u00e6re i 1700- og delvis i 1800-tallet blev ledet af\u00a0staternes overklasse. Betingelsen for et officerspatent var som regel et adelskab og\/eller k\u00f8b af et patent. Det sidste virkede i samme retning\u00a0eftersom det som regel kun var den landejende overmasse, der kunne\u00a0rejse de forn\u00f8dne midler til et s\u00e5dant k\u00f8b. Ofte var officerserhvervet kun\u00a0en udvej for en kortvarig \u201dpassende\u201d besk\u00e6ftigelse, og milit\u00e6re kommandoer blev\u00a0ud\u00f8vet uden formel uddannelse. Dette \u00e6ndrede sig i l\u00f8bet af\u00a01800-tallet, hvor der blev oprettet milit\u00e6re akademier og skoler i de\u00a0fleste europ\u00e6iske lande. Der udvikledes taktiske doktriner for forskellige\u00a0former for krigsf\u00f8relse og tekniske discipliner af meget specialiseret\u00a0karakter. Under denne proces udviskedes officersstandens aristokratiske\u00a0pr\u00e6g, rekrutteringen fandt sted efter kvalifikationer, og officerernes\u00a0formelle uddannelse blev stadig udvidet. Gradvis fik officeren tillagt\u00a0ekspertstatus. Han disponerede over en specialiseret viden i anvendelse\u00a0af organiseret vold, ligesom l\u00e6gen eller juristen disponerede over sin\u00a0specielle fond af viden.<\/p>\n
I kraft af sin opgave blev milit\u00e6ret af befolkningen ofte i sig selv betragtet som et symbol p\u00e5 nationen (kritik er forsvaret og officerer er dermed kritik af is\u00e6r den mandlige del af befolkningen) og som vogtere af de nationale v\u00e6rdier. Nationale symboler som flag, nationalsange og nationale mindedage, der ofte er milit\u00e6re m\u00e6rkedage, har derfor en s\u00e6rlig en s\u00e6rlig plads i det milit\u00e6re ceremoniel.<\/p>\n
Milit\u00e6rets officerer blev den ekspert\u00adgruppe i samfundet, der leder og organiserer disse voldsomme samfundsskabte magtressourcer, og skiftende regeringer har ofte v\u00e6ret afh\u00e6ngige af deres milit\u00e6re institutioner. Folkevalgte regeringer bygger p\u00e5 skift\u00adende v\u00e6rdisystemer, der har v\u00e6ret forskellige\u00a0fra officerskorpsets v\u00e6r\u00add\u00adier, som det f.eks. ofte ses hos de skandinaviske socialdemokratiske re\u00adgeringer. P\u00e5\u00a0trods heraf har stater som de skandinaviske, Storbritannien og Hol\u00adland ikke\u00a0haft eksempler p\u00e5 direkte milit\u00e6r intervention. I andre vestlige samfund\u00a0derimod som Gr\u00e6kenland, Portugal, Spanien er milit\u00e6rdiktaturer til geng\u00e6ld forekommet.<\/p>\n
Da statsmagtens regeringer som f\u00f8lge af valg kunne skifte, blev de milit\u00e6re v\u00e6rdier knyttet til konstante nationale faktorer: territoriet og folket som begreb, forfatningen eller en konstitutionel monark som symbol p\u00e5 noget f\u00e6lles i nationen.<\/p>\n
Et helt centralt milit\u00e6rsociologisk sp\u00f8rgsm\u00e5l er derfor, hvilke fak\u00adtor\u00ader, i form af rekruttering, socialisering, uddannelse, ledelse- og organisation, der har medf\u00f8rt forskellene mellem milit\u00e6rets\u00a0rolle i Skandinavien\/Storbritannien og i Tyskland\/Frankrig? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l har medf\u00f8rt en omfattende\u00a0diskussion, som har\u00a0haft begrebet \u201dprofessionalisme\u201d som omdrejningspunkt.<\/p>\n
Samuel Huntington (1957\/1985) har s\u00e5ledes argumenteret for, at den milit\u00e6re an\u00aderkendelse af det politiske lederskab hang sammen med at professionaliseringen medf\u00f8rte, at milit\u00e6ret\u00a0begr\u00e6nsede sine aktiviteter til udf\u00f8relse\u00a0af opgaver,\u00a0stillet af de besluttende statsorganer, og til teknisk og taktisk udvikling.<\/p>\n
Denne teori er blevet kritiseret af en anden forsker, Samuel Finer, der peger p\u00e5, at b\u00e5de den franske og den tyske h\u00e6r har v\u00e6ret professionelle, men at dette ikke har afholdt dem fra at s\u00f8ge direkte politisk indflydelse, som det blev set under anden verdenskrig.<\/p>\n
Finer mener snarere, at der er tale om at det er graden af \u201dpolitisk kultur\u201d, som afg\u00f8rende for et stabilt und\u00ader\u00adord\u00adnings\u00adfor\u00adhold overfor de civile\u00a0myndigheder og at dette underordningsforhold er anerkendt af officerskorpset og indg\u00e5r\u00a0i dettes professionelle etik. Det st\u00e6rke konformitetspres, der eksisterer i et hvilket som helst milit\u00e6rt system,\u00a0sikrer p\u00e5 den m\u00e5de overholdelse selv i pressituationer.<\/p>\n
En anden forklaring er udviklet af M. D. Feld, som fokuserer p\u00e5 de herskende m\u00e5l\u00ads\u00e6t\u00adninger i det civile samfund og i milit\u00e6r ret. F\u00f8rst sl\u00e5r Feld fast, at milit\u00e6re interventioner\u00a0f\u00f8rst dukkede op med milit\u00e6rets professionalisering, fordi den milit\u00e6re og civile magt jo oprindelig var to sider af samme sag, idet al magt var samlet\u00a0omkring en sn\u00e6ver gruppe, der st\u00f8ttede monarken og til geng\u00e6ld fik\u00a0st\u00f8tte fra monarken til opretholdelse af sine privilegier.<\/p>\n
Dern\u00e6st peger Feld p\u00e5 graden af politisk stabilitet som et grundvilk\u00e5r for milit\u00e6rets anerkender de civile myndigheders ov\u00aderh\u00f8jhed. H\u00f8j politisk stabilitet i\u00a0et land kan give milit\u00e6ret en tiln\u00e6rm\u00adelse til permanente nationale\u00a0institutioner og en apolitisk status. P\u00e5 grund af de fundamentalt forskellige m\u00e5ls\u00e6tninger\u00a0i de milit\u00e6re og de civile institutioner kan\u00a0der derimod\u00a0aldrig opn\u00e5s nogen egentlig overensstemmelse af in\u00adteresser eller ligestilling. (Roslyng-Jensen, 1980)<\/p>\n
Et studie af Janowitz om den professionelle soldat har imidlertid som konklusion, at med den \u00f8gede v\u00e6gt p\u00e5 administrative og tekniske hverv i den moderne\u00a0milit\u00e6r organisation for\u00admindskes den autorit\u00e6re tendens og den demokratiske tendens\u00a0fremmes.<\/p>\n
En anden forsker, Bengt Abrahamsson rejser den kritik af b\u00e5de Feld og Finer, at de lader en manglende eller ufuldkommen civil kontrol med milit\u00e6ret v\u00e6re ensbetydende\u00a0med\u00a0en milit\u00e6r intervention i den politiske sektor. Herved kommer de, if\u00f8lge Abrahamsson, til at overse den milit\u00e6re indflydelse p\u00e5 det civile samfund, og at det er\u00a0mulighederne her, der g\u00f8r, at direkte milit\u00e6rintervention er s\u00e5 sj\u00e6lden i\u00a0et vestligt in\u00addustrialiseret samfund. If\u00f8lge Abrahamsson er det ikke overrask\u00adende, at milit\u00e6re interventioner sker i s\u00e5 f\u00e5 tilf\u00e6lde, men i betragtning af de mulig\u00adheder som en formel organisation som milit\u00e6ret med de givne ressourcer har for at g\u00f8re sin indflydelse g\u00e6ldende i beslutningsprocessen, er det\u00a0m\u00e5ske overraskende, at det overhovedet har v\u00e6ret n\u00f8dven\u00addigt. (Roslyng-Jensen, 1980)<\/p>\n
P\u00e5 grundlag af alle disse faktorer, der er historisk skabt til at skabe forudsigelig og konform adf\u00e6rd i det milit\u00e6re system n\u00e5r Bengt Abrahamsson (1971) frem til fem hovedelementer i, hvad han fremstiller som en s\u00e6rlig mil\u00adit\u00e6r \u2019ideologi\u2019: 1. nationalisme, 2. pessimistisk opfattelse af den menne\u00adskelige natur, 3. alarmisme (pessimistisk vurdering af muligheden for krig), 4. politisk konservatisme og en 5. generelt autorit\u00e6r indstilling. Abra\u00adhamsson er af den opfattelse at 1., 2. og 3. s\u00e6rlig dannes p\u00e5 grundlag af milit\u00e6rets funktion og er uafh\u00e6ngige af interne forandring\u00ader i den milit\u00e6re organisations struktur, mens 4. og 5. er internt p\u00e5virkelige i organisationen.<\/p>\n
Abra\u00adhamsson n\u00e5ede som f\u00f8lge af sin unders\u00f8gelse frem til at officerens nationalistiske indstilling, pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur og pessimistiske vurdering af muligheden for krig var indstillinger der udvikledes p\u00e5 grund af milit\u00e6re funktioner, og at de der\u00adfor ikke kunne \u00e6ndres i forbindelse med forandringer i den milit\u00e6re organisations struktur. Abrahamsson n\u00e5ede i forhold til den konservative politiske indstilling og den autorit\u00e6re indstilling frem til at disse ville v\u00e6re p\u00e5virkelige af ledelses- og organisationsforandringer.<\/p>\n
Siden Abrahamsson i 1970-erne gennemf\u00f8rte sine analyser, er den milit\u00e6re struktur ikke blevet voldsomt og grundl\u00e6ggende forandret. Der er tilf\u00f8jet nye former for teknologier og kommunikationsveje, men organisationen ligner i hovedtr\u00e6k sig selv. Det, der is\u00e6r har forandret sig, er organisationens opgave, og dermed potentielt dens mange funktioner. Alts\u00e5 netop de funktioner, som Abrahamsson udpeger som grundlaget for 3 af de 5 milit\u00e6re grundindstillinger.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor i dag, hvordan Forsvarets forskelligartede og globale operationer p\u00e5virker de 3 milit\u00e6re grundindstillinger hos officeren og sammens\u00e6tningen af professionen i \u00f8vrigt?<\/p>\n
Jeg har forsket i omr\u00e5det, skrevet en bog og skrevet videnskabelige artikler om temaet. Selve foredraget tager ca. 1 time, og den efterf\u00f8lgende dialog ca 1 time.\u00a0Mine foredrag kommer med powerpoint, video, lyd, fotos og dokumentation.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Milit\u00e6rsociologi De sp\u00f8rgsm\u00e5l som milit\u00e6rsociologien rejser er bl.a. f\u00f8lgende: Hvis befolkninger, teknologi og krigens for\u00adm\u00e5l \u00e6ndrer sig grundl\u00e6ggende, hvad betyder det s\u00e5 for legitimitet, legalitet, rekruttering, loyalitet, motivation samt ikke mindst for opgaveforst\u00e5else og opgave\u00adl\u00f8sning? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l udg\u00f8r, hvad Anthony Giddens (1985) definerer som autoritative kapa\u00adciteter, Pierre Bourdieu (1997) for social kapital, dvs. de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":276,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[3,4],"tags":[],"class_list":["post-82","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-foredrag"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/82","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=82"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/82\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":710,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/82\/revisions\/710"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/276"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=82"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=82"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=82"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}