{"id":731,"date":"2017-12-14T16:59:17","date_gmt":"2017-12-14T15:59:17","guid":{"rendered":"http:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/?page_id=731"},"modified":"2017-12-14T17:02:43","modified_gmt":"2017-12-14T16:02:43","slug":"mere-teori","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/?page_id=731","title":{"rendered":"Mere teori"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/h3>\n

Hvad kan og skal jeg som terapeut hj\u00e6lpe med?\u00a0<\/strong><\/h3>\n

Hvad er det, jeg som terapeut skal s\u00f8ge og afhj\u00e6lpe? Det har psykologien og sociologien givet flere bud p\u00e5, og det leder til flere forskellige behandlingsformer mod forestillingen om det \u2019normale\u2019: at blive en god borger, pro\u00addu\u00adcent, arbejder, \u00e6gtef\u00e6lle eller skoleelev \u2013 helt selv\u00addisciplineret og normal med andre ord.<\/p>\n

Men hvor kommer forestillingerne om ‘det normale’ fra, og hvor skal ‘det normale\u2019 placeres? P\u00e5 siden om etik peger jeg p\u00e5 forbindelsen mellem etik og moral, og hvordan de s\u00e5 at sige producerer s\u00e6dvaner. De f\u00f8lelser, tanker og handlinger, vi tager for givet, og som samfundet hviler p\u00e5. B\u00e5de vaner og udvikling er n\u00f8dvendige i det menneskelige liv, og sp\u00e6ndingsforholdet mellem vane og udvikling er centralt i forskellige teorier og i deres forskellige former for terapi.<\/p>\n

Post-strukturalismen, som den narrative terapi bygger p\u00e5, var et opg\u00f8r med strukturalis\u00admen, som igen var et opg\u00f8r med essenst\u00e6nkning (atom\u00adisme), histor\u00adisme (hermeneutik) og den essenst\u00e6nkende humanisme.<\/p>\n

Disse sp\u00e6ndinger og opg\u00f8r er s\u00e6rdeles omfattende, men kan i min optik koges ned til sp\u00f8rgsm\u00e5l om: den vester\u00adlandske verdensforst\u00e5elses mest grundliggende ideer, og her is\u00e6r ideen om, at universet best\u00e5r af ‘masse’ be\u00adst\u00e5\u00adende af nogle mindste unedbrydelige atomer, vesterlandets ligefrem line\u00e6re logik, som det udtrykkes i id\u00e9en om line\u00e6r til, i sproget og den menneskelige psyke som noget iboende. Disse udgangspunkter skaber en r\u00e6kke \u2019vendinger\u2019: vendingen fra masse til energi; fra instinkt til psyke og fra psyke til sprog. I den narrative terapi finder du s\u00e5ledes hovedsagelig henvisninger til sociologisk teori, snarere end psykologisk eller biologisk teori. Det er s\u00e5 mit argument for at man udm\u00e6rket kan arbejde terapeutisk p\u00e5 baggrund af en sociologisk uddannelse.<\/p>\n

Hvor skal vi hen med ‘behandlingen’?<\/strong><\/h3>\n

F\u00f8r man kan behandle terapeutisk, m\u00e5 man g\u00f8re sig overvejelser over, hvad det er man st\u00e5r overfor, og hvad man s\u00f8ger at opn\u00e5. Hvad er det klienten skal opn\u00e5, m\u00e5ske erkende? Skal klienten fra A til B, hvor A er en smertefuld tilstand, og hvor B s\u00e5 helst skulle v\u00e6re en mindre smertefuld tilstand, eller et helt andet sted hen? Fra en lidelse til en anden? Og hvad er psykisk smerte – meningsl\u00f8shed eller forkert mening, som i manglende diskurs eller forkert eller fragmenteret diskurs?<\/p>\n

Beskrivelsen af smertefulde situationer foruds\u00e6tter, at vi har et sprog det \u2013 og ikke mindst et sprog for noget andet. Det\u00ad\u00ad\u00adte sprog skulle gerne give os mulighed til at frems\u00e6tte korrekte udsagn om disse verdener \u2013 og l\u00e6gge op til erkendte muligheder og valg. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om <\/em>vi kan frems\u00e6tte korrekte udsagn, hvis vores dagligsprogs og vores videnskabelige sprogs grundl\u00e6ggende logiske regler er utidssvarende, ufuldkomne eller m\u00e5ske endog direkte forkerte.<\/p>\n

N\u00e5r vores udsagn i sig selv er \u2018fanget\u2019 i vores sprog, som bygger p\u00e5 bestemte axiom\u00ad\u00ader og logik\u00adker, hvordan kan vi s\u00e5 hj\u00e6lpe i den terapeutiske proces, hvis \u2018l\u00f8sningen\u2019 er noget, der r\u00e6kker ud over sprogets antagelser og logik, ud over \u2018virkeligheden\u2019? Som Carl Pribram siger: \u201cJeg har tidligere formuleret (…), at en organismes sanseindtryk kun kan forst\u00e5s, hvis man forst\u00e5r det fysiske univers og dettes natur; og at det fysiske univers og dets natur ikke kan forst\u00e5s, med mindre man opn\u00e5r en forst\u00e5else af den observerede sanseopfattelsesproces.\u201d (Wilber, 1986) Ud over en forst\u00e5\u00adelse af universet og fysikken, s\u00e5 skal terapeuten ogs\u00e5 forst\u00e5 den menneskelige situa\u00adtion, dets histo\u00adrie, kultur, religioner, rationaliseringer og forskellige samfund og dets familie\u00adstruk\u00adturer. Det er med andre ord ikke nogen nem lille opgave at udforske selv det mindste problem. Hvem siger f.eks. at det, der i den terapeutiske proces skal unders\u00f8ges, er et problem, og ikke noget helt andet – s\u00e5 som magt eller simpelthen en forkert id\u00e9 i l\u00e6gens eller psykologens hoved for eksem\u00adpel? Er det normalt ikke at lide, n\u00e5r man ser fremmede mennesker i fremmede kulturer i lande langt v\u00e6k sulte eller hakke hinanden ihjel\u2026? Eller er det normalt at lide under det syn?<\/p>\n

Den narrative teoris sociologiske afs\u00e6t\u00a0<\/strong><\/h3>\n

Den narrative terapi er som sagt i h\u00f8jere grad b\u00e5ret af sociologiske teorier end psykologiske, og hele t\u00e6nkningen og tilgangens form\u00e5l er at vriste objektiver\u00ading\u00aden, psykologis\u00aderingen og skylden fra klienten, og gennem den narrative samtale placere pro\u00adblem\u00aderne i antagels\u00ader\u00adne, ordene, fort\u00e6llingerne og relationerne.<\/p>\n

Det fordrer en \u2013 ofte ensom – modig kon\u00adfrontation med alle slags s\u00e6dvaner, og deres autoriteter og den ortodokse magt de besid\u00adder \u2013 for b\u00e5de klient og terapeut. Man kan s\u00e5 sp\u00f8rge, hvor klienten \u2019h\u00f8rer til\u2019 efter forl\u00f8bet, og om forl\u00f8bet har gjort klienten yderligere ensom og ude af stand til at h\u00f8re til en gruppe og dennes ortodoksi, dennes s\u00e6dvaner?<\/p>\n

Fokus i den narrative terapi er p\u00e5 relationerne, dvs. p\u00e5 \u2019problemerne som problem\u2019, og ikke p\u00e5, at personerne i sig selv \u2019fejler noget\u2019. Et afs\u00e6t, som ikke g\u00f8r m\u00f8det med psykiatrien lettere\u2026 da det m\u00e5ske medinddrager relationen til l\u00e6gen som udtryk for s\u00e6dvanens rene magt, og ikke s\u00e5 meget andet?<\/p>\n

Samtalen forl\u00f8ber mellem to niveauer: handling og tanke\/identitet\/v\u00e6rdi. Og mellem nedslag i for\u00adskel\u00adlige vigtige situationer<\/em>, hvis forl\u00f8b analyseres i forhold til en r\u00e6kke effekter<\/em> p\u00e5 en r\u00e6kke akt\u00f8r\u00ad\u00ader. Disse effekter evalueres<\/em>, s\u00e5 det undervejs bliver erkendt, hvilken magt, de har p\u00e5 klienten og dennes relationer. Dette skulle gerne g\u00f8re det tydeligt i en begrundelse, at klienten ikke \u00f8nsker at dette forts\u00e6tter, fordi der i lidelsen er fundet uopdagede hukom\u00admelseslommer<\/em>, der rummer v\u00e6rdier<\/em>, som i samtaleforl\u00f8b\u00adet er blevet styrkede, og til et valg for klienten om at leve et andet liv \u2013 andet liv, ikke et mere \u00e6gte, rigtigere \u2013 andet liv, kun det. Det valg er ikke vilk\u00e5rligt, men et, i hvilket der kan findes megen etik, som Frankl viste det.<\/p>\n

Som et led i fravristningen af klienten som problem<\/em>, gives r\u00e6kken af situa\u00adtioner og beskriv\u00adels\u00ader et navn; det eksternaliseres<\/em>, og samtaleprocessen fokuserer p\u00e5, hvad det eksternaliserede problem g\u00f8r<\/em> ved klienten. Dette samtaletrick fokuserer p\u00e5 relationerne og den magt, der etableres, og hvor\u00addan m\u00f8nsteret bliver til en ortodoks og p\u00e5tvungen identitet, som den lidende klient evt. selv st\u00f8tter produktionen af. Derfor er samtalen s\u00e5 enorm. Samtalen m\u00e5 n\u00f8dvendigvis r\u00e6kke ud mod relationen til for\u00e6ldrene, men m\u00e5 samtidig sp\u00f8rge, hvorfor relationerne til for\u00e6ldrene samfunds\u00adm\u00e6ssigt var som de var. Og s\u00e5 bliver lidelsen b\u00e5de historisk, sociologisk og politisk\u2026<\/p>\n

Ontologi og epistemologi<\/strong><\/h3>\n

Sociologien er \u00e9t langt frig\u00f8rende opg\u00f8r med essenst\u00e6nkning. I dette opg\u00f8r indg\u00e5r en fundamental viden om og diskussion af, hvad ontologi er – dvs. hvad den ydre verden best\u00e5r af. Dette forhold p\u00e5virker forestillingerne om, hvordan menneskets iagttagelse indg\u00e5r i denne omverden. Det vil jeg beskrive min forst\u00e5else af i de n\u00e6ste afsnit.<\/p>\n

Baggrunden \u00a0– essensens og logikkens f\u00f8dsel – antikkens Aristoteles<\/strong><\/h3>\n

I den moderne hermeneutik overf\u00f8res Platons dialogiske princip til forholdet mellem for\u00adtolk\u00aderen og den genstand, som fortolkes: en tekst, en problematisk situation, eller en person i vanskeligheder.<\/p>\n

Fra Platons elev Aristoteles stammer \u2019ur-teorien\u2019 om sproget, som ligger til grund for en\u00adhver form for moderne hermeneutik. Hans logisk-grammatiske arbejde Om fortolkning<\/em> be\u00adhand\u00ad\u00adler sprog\u00adets forhold til det, der udtrykkes i det – alts\u00e5 ikke dets virkning, som under\u00ads\u00f8ges i Retorikken, men dets indhold. Aristoteles opfatter her skriften som en repr\u00e6sentation af talen, der igen er udtryk for den talendes bevidsthedstilstande – tanker, forestillinger, affekter eller oplevelser. Dermed formul\u00aderes taken om, at sproglige tegn er b\u00e6rere af en mening, som p\u00e5 den ene side er mere eller mindre skjult, en p\u00e5 den anden side kan hentes frem gennem fortolkningsarbejdet. (Gulddal, 1999:12)<\/p>\n

Denne forst\u00e5else af fortolkningsarbejdet kan i bred forstand siges, at ligge til grund for og ud\u00adspille sig i den terapeutiske samtale: hvad sker der p\u00e5 \u2019overfladen\u2019 og hvad sker der \u2019under\u2019 over\u00adfladen i det enkelte menneske? Hvordan er der under den sproglige overflade? Hvad eller hvem er det jeg som terapeut taler med? Instinkter, mor og far, eller folkeskolens socialisering? Er sindet, psyken dynamisk sammensat eller statisk og fastl\u00e5st? S\u00e5danne magtfulde aksiomatiske an\u00adtag\u00adelser har stor indflydelse p\u00e5, dels hvordan behandlingen finder sted, og hvis der finder sam\u00adtale sted, hvordan disse struktureres.<\/p>\n

Et centralt afs\u00e6t ind i forst\u00e5elsen af selv de nyeste kommunikationsteorier finder vi i den gr\u00e6ske filosofi. I den f\u00f8r-sokratiske filosofi, bestod den mest centrale problemstilling i at etablere en samfundsm\u00e6ssig orden gennem at presse naturtvangen tilbage, hvilket blev gjort i en begribelse<\/em> af naturen i form af natur\u00ad<\/em>filosofien. Denne periodes hov\u00aded\u00adsp\u00f8rgsm\u00e5l var af samme grund: hvad er fysis?<\/em> Fysis blev samtidig beskrevet som det v\u00e6rende, ro eller ubev\u00e6gelighed overfor livets for\u00adandring og bev\u00e6gelse. Dette fokus aff\u00f8dte det logiske problem: hvis fysis var \u00e9t, hvad var s\u00e5 be\u00adv\u00e6gelse og forandring? Denne naturfilosofi beh\u00f8vede begreber, logikker og et sprog som kunne b\u00e6re det.<\/p>\n

Det mest centrale symbol og begreb for den f\u00f8r-sokratiske t\u00e6nkning om fysis<\/em> er Sphaira – kuglen, som for Phytagoras st\u00e5r for Jordens og Universets form. Hos Empedokles udtrykker dette symbol en skjult guddom\u00admelig skikkelse, og hos Heraklit en roterende yin yang klode af lys og m\u00f8rke, skabelse og d\u00f8d. (Fabricius, 1965: 52) Heraklit mente, at alt er i evig forandring. Verden opst\u00e5r som f\u00f8lge af den dynamiske og cykliske vekselvirkning mellem mods\u00e6tninger, og hvert mods\u00e6tningspar<\/em> udg\u00f8r en enhed<\/em>. (Fabricius, 1965, Capra, 1975) Hans opfattelse var, at alle for\u00adandring\u00ad\u00ader i verden var et resultat af en dynam\u00adisk vekselvirkning mellem mods\u00e6tninger. Han op\u00adfattede derfor ethvert mod\u00ads\u00e6t\u00adningspar som en enhed, der overskred alle modsat\u00adrettede kr\u00e6fter. Denne enhed kaldte han for logos<\/em>. (Capra, 1975, Fabricius, 1965)<\/p>\n

\u201dParmenides\u2019 overvindelse af Heraklits synligt-sansende univers med dets dynamiske mod\u00ads\u00e6t\u00adnings\u00adprincip og evige genkomst f\u00f8rer ham til erobringen af mods\u00e6tningernes enhed i en f\u00f8r-eksisterende, usynlig v\u00e6rensform af ren tanke og ubev\u00e6gelig harmoni. Mulighederne for et s\u00e5dant gennembrud og en s\u00e5dan syntese eksisterede allerede hos Heraklit, n\u00e5r han kunne kalde vejen opad og nedad for \u2019\u00e9n og den samme\u2019 \u2019godt og ondt for \u00e9t\u2019. Mods\u00e6tninger m\u00e5 nemlig udspringe af en grundl\u00e6ggende enhed, <\/em>n\u00e5r de i den skabte verden kan optr\u00e6de selvregulerende.<\/em> Denne ur-enhed er den uskabte<\/em> verden eller tank\u00adens<\/em> verden, hvor som Parmenides siger, \u2019det t\u00e6nkende og det v\u00e6rende er \u00e9t og det samme\u2019. \u201d (Fabricius, 1965: 50f)<\/p>\n

I gr\u00e6sk klassisk t\u00e6nkning blev bevidsthed og rationalitet<\/em> p\u00e5 den m\u00e5de opfattet som et over\u00adordnet princip, der gav realiteten ord\u00aden, struktur og mening. Mennesket med dets sansning og t\u00e6nk\u00adning var kun \u00e9n blandt mange dele af denne altomfattende logos som samlet begrundede men\u00adne\u00adskets rationalitet. \u201dStedet\u201d<\/em> for menneskets bevidsthed og t\u00e6nkning blev s\u00e5ledes pla\u00adce\u00adret udenfor<\/em> men\u00adnesket selv \u2013 i en meta<\/em>fysik. Dette sted, denne kosmologiske-meta\u00adfysi\u00adske ratio\u00adnalitet var universel \u2013 og re\u00adpr\u00e6\u00adsenteret af f\u00f8rst guder<\/em>, senere af Gud<\/em>.<\/p>\n

Denne dualistiske t\u00e6nk\u00adning om en adskilt fast substans overfor \u00e5nd antog efterh\u00e5nden eksi\u00adstens\u00aden af \u00e9t guddom\u00adme\u00adligt princip over alle guder, som blev anset for at v\u00e6re \u00e9t eller lig med en\u00adheden i universet. (Capra, 1975) Senere smel\u00ad\u00adt\u00ad\u00ad\u00adede denne t\u00e6nkning sammen med den gudetro, der gradvis tog form af en person \u2013 en autoritet, en forstandig fader, som stod uden for verden og styr\u00adede den, som vi finder den i b\u00e5de kristendom og islam (Fromm, 1956). Spaltningen i v\u00e6rende og ikke\u2011v\u00e6r\u00aden\u00adde er s\u00e5ledes f\u00f8dested\u00adet for den occidentale opfattelse af en fra materien udspaltet Gud, som samtidig leder til en fra materien udspaltet menneskelig \u00e5nd eller sj\u00e6l. Dermed skabtes den dualisme<\/em>, der grund\u00adl\u00e6ggende har pr\u00e6\u00adg\u00adet den vestlige verdens t\u00e6nkning lige siden.<\/p>\n

Parmenides\u2019 v\u00e6rende havde form som en stor farvel\u00f8s Sphaira, som is\u00e6r Demokrit udviklede til en atom-teori. (Thyssen, 1981) I denne teori best\u00e5r verden af sm\u00e5 atomer (a – tomos, gr. ikke dele\u00ad\u00adligt), som er h\u00e5rde, farvel\u00f8se og ufor\u00adanderlige klumper af unedbrydeligt materie. Dette stof kun\u00ad\u00adne antage forskellige egenskaber \u2011 en id\u00e9, som senere blev et grundbegreb i vest\u00adlig tro, filosofi, for\u00adsk\u00adning og metode. Atomteorier\u00adne m\u00e5tte forklare bev\u00e6gelse, iagttagelse, bevidsthed, forand\u00adring, etc., – menneskets \u00e5nd blev med andre ord selv inddraget i disse overvej\u00adelser om substans. Denne ide om universet, er rammen for de occidentale sprog.<\/p>\n

Den menneskelige inddragelse i denne teori om en fysisk verden blev gjort ved, at knytte sub\u00adjektivi\u00adtet, f\u00f8l\u00adelser, etc. sammen med s\u00e5kaldte \u201dsj\u00e6le\u00adatom\u00ader\u201d, som skulle v\u00e6re s\u00e6rligt fine atom\u00ader, men alts\u00e5 ogs\u00e5 af egentlig materiel karakter, der bev\u00e6gede sig overalt, og som indgik i ene\u00adst\u00e5\u00aden\u00adde forbind\u00adelser, hvorved de dan\u00adnede den individuelle sj\u00e6l. Der blev s\u00e5ledes sondret skarpt mellem sj\u00e6l og materie, hvor materien bestod af helt pas\u00adsive og isoleret set d\u00f8de partikler (objekter), som s\u00e5 bev\u00e6g\u00adede sig i tomheden, det tomme rum. Hvad der eksist\u00ader\u00adede udover atomerne og sj\u00e6leatomerne blev udelukket som subjektivitet<\/em>.<\/p>\n

I den klassiske kosmologi, hvor mennesket s\u00e5ledes var teleologisk placeret, ans\u00e5 Aristoteles, pr\u00e6\u00adcis som den senere engelske empiriker Hobbes, at der i menneskets hermeneutiske for\u00adhold til omverdenen var to veje til erkendelse, nemlig gennem sanserne,<\/em> som viser men\u00adnesket enkelt\u00adting\u00adene, stoffet til erkendelse og forstanden<\/em> eller intellektet, som skel\u00adner mellem stof og form. Aristoteles inddel\u00adte al t\u00e6nkning og viden i 3. klasser:<\/p>\n

    \n
  • Praktisk t\u00e6nkning<\/em>. Som har med handling <\/em>at g\u00f8re og bed\u00f8mmes af moralen. Udfolder phronesis,<\/em> den indre f\u00e6rdighed<\/em>, der udvikles med henblik p\u00e5 at kunne tr\u00e6ffe rigtige<\/li>\n
  • Poetisk t\u00e6nkning<\/em>. Som har med tilvirkning<\/em> at g\u00f8re, som skaber noget. Udfolder techne, den ydre f\u00e6rdighed<\/em>, der udvikles med henblik p\u00e5 at kunne fremstille<\/li>\n
  • Teoreia- <\/em>teoretisk t\u00e6nkning. Som har med iagttagelse at g\u00f8re, foruds\u00e6tter, at noget er,<\/em> Den interessel\u00f8se kontemplative, passive anskuelse, der leder frem til episteme<\/em>: sand erkendelse<\/em>.<\/li>\n<\/ul>\n

    Her ser vi alts\u00e5 f\u00f8rst skabelsen af sprogets aksiomer (masse, rum, tomhed, tid, linearitet, osv.) ud\u00adgangspunktet for de tre rationaliseringer som Habermas, og flere sociologer med ham i dag disku\u00adterer i forhold til det moderne, eller m\u00e5ske det post-moderne samfund, og som Habermas indplacer\u00ader i en \u2019itales\u00e6ttelse af det sakrale, Gud\u2019, det v\u00e6rende. Der er ikke langt fra atomos til guderne\u2026<\/p>\n

    Endvidere knyttede Aristoteles erkendelse og dyd (normal adf\u00e6rd?) sammen. N\u00e6rmere be\u00adstemt s\u00e5 knyt\u00adtede Aristoteles erkendelsesbegreberne praxis<\/em> og poiesis <\/em>til phronesis,<\/em> den in\u00adter\u00adnalis\u00aderede handling og til techne, <\/em>som er den externaliserede handling. Denne forbindelse bliver is\u00e6r interessant, fordi hhv. praxis <\/em>og poiesis,<\/em> knyttes til causa finalis<\/em> og causa effici\u00adens<\/em>. Denne forbind\u00adelse leder, som vi skal se, senere frem til delingen mellem natur\u00advidenskab og sam\u00adfunds\u00ad\u00advidenskab, nomotetisk og ideografisk videnskab, eller i forhold til vores overvejelser \u2013 m\u00e5ske \u2013 til spaltning\u00aden mellem ydre handlingslag (techne) og indre fornemmelse, psykisk velbefindende og identitetslag (phronesis).<\/p>\n

    Praktisk t\u00e6nkning<\/em>, der udfolder dyden phronesis, er if\u00f8lge Aristoteles at finde i en om\u00advendt tidsorden: f\u00f8rst s\u00e6ttes m\u00e5l<\/em> ud fra v\u00e6rdier, fornemmelser til en \u00f8nsket fremtid<\/em>, og derp\u00e5 f\u00f8lger<\/em> hand\u00adling i nutid <\/em>mod de i fremtiden satte m\u00e5l. Den \u2019gode\u2019 handling har derfor ikke den egenskab, at den ud fra et empirisk<\/em> kendskab til fremtiden kan beskrives \u00e9n gang for alle i et s\u00e6t anbefalinger. Phro\u00adne\u00adsis (fornemmelsen for den den gode beslut\u00adning) er fremtidsorienteret og derfor situationsaf\u00adh\u00e6n\u00adg\u00adig<\/em>, og beror p\u00e5 mennesk\u00adets evne til at fornemme<\/em> (forbinde klart og reflekteret mellem handlings- og v\u00e6rdi-\/tankelag, hvilke omst\u00e6ndigheder og muligheder<\/em>, der foreligger i hvert enkelt tilf\u00e6lde, og f\u00f8rst s\u00e5 handle derefter. V\u00e6re i balance. Den erkendelsesform, der leder terapeuten i det tera\u00adpeuti\u00adske forl\u00f8b, i den balancerede erkendelsesproces,<\/em> vil typisk v\u00e6re den phronetiske.<\/p>\n

    Fremstilling<\/em> (Techne) af \u2019ydre\u2019 ting, er if\u00f8lge Aristoteles, at finde i en ligefrem tidsorden: f\u00f8rst \u00e5rsag og s\u00e5 virkning. Alts\u00e5 en ophobning af viden om ting, som kan nedl\u00e6gges i det nye produkt. Ting er ydre udtryk for ophobede, \u201dst\u00f8rknede\u201d erfaringer, der nedl\u00e6gges i et materiale. V\u00e6gt, styrke og lignende ydre m\u00e5l kan erfaringsm\u00e6ssigt forudsiges og forklares.<\/p>\n

    T\u00e6nkning. <\/em>(Teoria), den teoretiske t\u00e6nkning inddeler Aristoteles ogs\u00e5 i 3 klasser:<\/p>\n

      \n
    • Naturvidenskab<\/em> (om de eksisterende enkeltting i sanseverdenen)<\/li>\n
    • Matematik<\/em> (om ting, som ikke eksisterer selvst\u00e6ndigt, men som er uforanderlige)<\/li>\n
    • Metafysik<\/em> (om ting, som b\u00e5de eksisterer enkeltvis og er uforanderlige)<\/li>\n<\/ul>\n

      Aristoteles opstillede et helt skema over kategorier, <\/em>en slags inddeling i 10 grupper af alt eksister\u00adende, s\u00e5ledes:<\/p>\n

      Substans, kvalitet, kvantitet, relation, sted, tid, tilstand, hvad har tingen, virksomhed, p\u00e5virkning<\/em><\/p>\n

      Begrundelsen var, at al denne menneskelige sansning og t\u00e6nkning (begreber og sprog) ville v\u00e6re \u2019fortabt\u2019 uden \u201df\u00e6rdselsregler\u201d eller logik. Og Aristoteles opstillede da ogs\u00e5 en logisk ramme for t\u00e6nkning. Aristoteles betragtes s\u00e5ledes i dag som grundl\u00e6ggeren af den formelle logik, <\/em>l\u00e6ren om den f\u00f8lg\u00ade\u00adrigtige<\/em> t\u00e6nkning. Den aristoteliske logik har helt op til vor tid dannet grundlag for f\u00f8lge\u00adrigtig t\u00e6nkning. I denne logik opstillede Aristoteles l\u00e6ren om syllogismen,<\/em> som netop betyder den f\u00f8lgerigtige slutning. To p\u00e5stande eller pr\u00e6misser t\u00e6nkes sammen, f.eks. s\u00e5ledes:<\/p>\n

        \n
      • Alle mennesker<\/em> er d\u00f8delige (1. pr\u00e6mis)<\/em><\/li>\n
      • Claus <\/em>er et menneske (2. pr\u00e6mis)<\/em><\/li>\n
      • Claus er d\u00f8delig (konklusion og slutning)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

        If\u00f8lge Aristoteles er menneskets almindelige<\/em> erkendelse induktiv. <\/em>Vi slut\u00adter fra enkeltf\u00e6no\u00admen\u00adet til det almene. Mens den formelle erkendelse, syllogismen, deduktiv.<\/em> Med den sluttes fra det almene \/ tanken – i eksemplet: det almene \u201dmenneske\u201d<\/em> – til det specifikke menneske \u201dClaus\u201d<\/em>. Disse m\u00e5der at slutte sig til noget kan Aristoteles derfor opstille s\u00e5ledes:<\/p>\n

        Deduktion\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 – <\/em>Den formelle<\/em> erkendelsesform, som historisk knytter sig til ydre ting<\/em>, techne og\u00a0causa efficiens<\/p>\n

        Induktion\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 –<\/em> Den almindelige<\/em> erkendelsesform, som slutter fra enkeltf\u00e6nomenet til det\u00a0Almene<\/p>\n

        Abduktion\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 –<\/em> Den intuitive<\/em> erkendelsesform, som historisk knyttes sig til indre hensigter<\/em>,\u00a0phrone\u00adsis og ydre handlingsforl\u00f8b<\/p>\n

        Hvis begge pr\u00e6misser er ben\u00e6gtende kan man intet konkludere. For hypotetiske domme <\/em>g\u00e6lder s\u00e6rlige regler. Hvis et led betinger et andet, \u201d…hvis…s\u00e5…\u201d<\/em> Det kunne f.eks. se s\u00e5ledes ud: \u201dHvis faderen er fuld, bliver s\u00f8nnen, S\u00f8ren, sl\u00e5et\u201d Her kan 1. s\u00e6tning kaldes grunden, 2. s\u00e6tning f\u00f8lgen.<\/p>\n

          \n
        1. grunden bekr\u00e6ftes (faderen er fuld) – f\u00f8lgen bekr\u00e6ftes<\/li>\n
        2. grunden ben\u00e6gtes (faderen er ikke fuld) – f\u00f8lgen usikker<\/li>\n
        3. f\u00f8lgen bekr\u00e6ftes (s\u00f8nnen bliver sl\u00e5et) – grunden usikker<\/li>\n
        4. f\u00f8lgen ben\u00e6gtes (s\u00f8nnen bliver ikke sl\u00e5et) – grunden ben\u00e6gtes<\/li>\n<\/ol>\n

          I eksempel B. og C. kan s\u00f8nnen lide af andre grunde end faderens druk. Faderen sl\u00e5r af andre grunde. Den klassiske logik opstiller tre hovedregler for al t\u00e6nkning:<\/em><\/p>\n

            \n
          1. Identitetss\u00e6tningen:<\/em><\/li>\n<\/ol>\n

            Ethvert begreb m\u00e5 i hele r\u00e6sonnementet beholde samme betydning.<\/p>\n

              \n
            1. Modsigelsess\u00e6tningen:<\/em><\/li>\n<\/ol>\n

              Man kan ikke p\u00e5 \u00e9n gang bekr\u00e6fte og ben\u00e6gte det samme. (En ting m\u00e5 enten v\u00e6re sand eller falsk, et tredje gives ikke)<\/p>\n

                \n
              1. Udelukkelsess\u00e6tningen:<\/em><\/li>\n<\/ol>\n

                At et begreb har en bestemt egenskab m\u00e5 enten bekr\u00e6ftes eller ben\u00e6gtes<\/p>\n

                Disse hovedregler er aksiomer<\/em>, og bliver betragtet som s\u00e5 grundl\u00e6ggende og s\u00e5 selvind\u00adlys\u00aden\u00adde at de i dagligdagens konkrete og praktiske samtaler ikke beh\u00f8ver bevis. \u201dT\u00e6nk\u00adningen m\u00e5 g\u00e5 ud fra disse aksiomer, grunds\u00e6tninger, fordi de er en foruds\u00e6tning for alle deduktive be\u00adviser. Endvidere skal pr\u00e6\u00ad\u00ad\u00admisserne begrundes, og da vi ikke i det uendelige kan forts\u00e6tte med at be\u00adgrunde pr\u00e6misserne, m\u00e5 vi slutte med at fastsl\u00e5 visse s\u00e6tninger, hvis mods\u00e6tninger ikke kan t\u00e6nkes. Disse s\u00e6tninger er aksiomerne, de grunds\u00e6tninger, som vi umiddelbart m\u00e5 bygge p\u00e5.\u201d (Hamle, 1966: 71) S\u00e5 ud over at den phronetiske dyd er central i den terapeutiske samtale, s\u00e5 vil samtalen ogs\u00e5 b\u00e6re pr\u00e6g af, at v\u00e6re unders\u00f8gende for om muligt at kunne n\u00e5 frem til erkendelser. Den vil sandsynligvis v\u00e6re abduktiv.<\/p>\n

                I dette afsnit har vi set, hvordan en tidlig ide om substans bliver til et grundl\u00e6ggende begreb i vort sprog. Ligeledes har vi set, hvordan dette begreb p\u00e5virker ideen om bevidsthed, t\u00e6nkning og sansning, og hvordan alle disse antagelser flettes ind og underl\u00e6gges bestemte logikker og rela\u00adtion\u00ader i vores sprog. Spr\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi i den terapeutiske samtale er opm\u00e6rksom p\u00e5, hvordan sprogets regler p\u00e5virker samtalens muligheder? Aristoteles \u00e6ldgamle syllogisme er styrende for, hvad terapeut og klient kan n\u00e5 frem til. Filosofien har b\u00e5ret af flere markante positioneringer k\u00e6mpet med konsekvenserne af aksiomerne substans, tomhed, \u00e5nd, osv. Disse aksiomer skaber et filosofisk paradoks, nemlig om mennesket kan sanse uden begreb for det sansede eller om det kan sanse direkte, og f\u00f8rst derp\u00e5 udlede et begreb for det sansede. Kant fors\u00f8gte at l\u00f8se denne udfordr\u00ading, men kom som s\u00e5 mange tidligere filosoffer \u2013 Descartes og Hobbes m.fl. – til kort. Ogs\u00e5 han var fanget af aksiomer og sprog.<\/p>\n

                CERN – Vendingen fra substans til energi<\/h3>\n

                Aristoteles skabte s\u00e5ledes et system, som kan siges at v\u00e6re en sammenfatning af den antikke verd\u00adens vid\u00adenskabelige viden, og et logisk system, som udg\u00f8r grundstrukturen i vores sprog: Fore\u00adstil\u00adlingen om \u2019det derude\u2019, som objektivt eksisterende adskilt fra den menneskelige sj\u00e6le\u00adlige verden, men for\u00adbundet af den menneskelige sansning. Eller som Plotin sagde: mennesket er udsp\u00e6ndt mel\u00adlem dyrene og guderne.<\/p>\n

                Men hvad er det s\u00e5, som driver mennesket? B\u00e6stets drifter eller gudens tanker? Og hvad er det sansede forhold til det, som er \u2019der ude\u2019? Havde Demokrit og Parmeneides ret? Og i givet fald, er sproget beskrivende for, hvad det er for en udsp\u00e6ndt situation mennesket befinder sig i?<\/p>\n

                Det kort svar er \u2019nej\u2019. Det lidt l\u00e6ngere svar er, at siden Parmeneides spekulative id\u00e9 om at univers\u00adet bestod af en objektiv masse af mindste unedbrydelige kugleformede enheder atomer, har denne b\u00e6rende ide for t\u00e6nkning og sprog v\u00e6ret testet, og er fundet forkert.<\/p>\n

                Dagens fysikere taler ikke l\u00e6ngere om atomer som unedbrydelige, om masse og tomhed. De beskriver snarere universet som noget, der hele tiden bliver til, ved at intetheden tr\u00e6kker sig sam\u00admen i til\u00adf\u00e6ldige netv\u00e6rk af energiudladninger (Capra, 1980). Den nye fysik har forlads de klassiske aksiomer for et nyt. Tilbage st\u00e5r dog stadig de klassiske begreber og sprog, som psykologer og humanister fors\u00f8ger at bruge til at forst\u00e5 menneskets kulturlige verden. Dermed halter humanioraen og psy\u00adkologien bag efter den nye fysiks brud med den klassisk-mekani\u00adske fysik.<\/p>\n

                I den nye fysik Bohr, Bohm, m.m.fl.) er det snarere den menneskelige sansning og hjernens bereg\u00adninger, der skaber menneskets oplevelse af at befinde sig i et line\u00e6rt og tredinemsionalt rum, hvor der er noget fast derude, end det er virkeligheden som er fast og tredimensionel.<\/p>\n

                Mennesket indg\u00e5r i den nye fysik som definerende og skabende ogs\u00e5 af den fysiske virkelig\u00adhed. Vi kan jo ret beset ogs\u00e5 eksperimentere og m\u00e5le os frem til at virkeligheden ikke er tre-dimen\u00adsional. Og vi kan som i alle gode fors\u00f8g g\u00f8re det igen og igen, og n\u00e5 frem til samme re\u00adsultat. Det sker p\u00e5 CERN. At universet best\u00e5r af energi er alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere bare en flyvsk hinduistisk medita\u00adtiv ide eller et resultat af et LSD-trip, men udtryk for seri\u00f8s fysik og mange og lange beregninger.<\/p>\n

                Det leder til at sindet eller sj\u00e6len er det prim\u00e6re, ikke kroppen og eventuelle \u2019sj\u00e6le-atom\u00ader\u2019. Den nye fysik har s\u00e5ledes b\u00e5de styrket og l\u00f8st et af Kant\u2019s mest udfordrende pro\u00adblemer: \u2019das Ding an Sich\u2019, det der ude, som var medskaber at den hermeneutiske cirkels paradoks\u2019 ubrydelighed, hvor mennesket var fanget mellem tekst og kontekst. Med den nye fysik smelter de to sammen.<\/p>\n

                Pr\u00e6cis som med det nuv\u00e6rende sprogs dybeste antagelser over f\u00e6nomener og logikker, vil det nye fysiske paradigme fremover f\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5, hvordan sprog vil udvikle sig. Der er vi dog ikke endnu. Men vi bliver n\u00f8dt til at revidere sprogets aristoteliske afs\u00e6t med linearitet, lige\u00adfrem logik og ideen om substans. Men den del ligger lidt undenfor denne opgave. At sproget er centralt for den menneskelige sans\u00adning og t\u00e6nkning er dog noget Einsteins elev, Bohm, g\u00f8r klart opm\u00e6rksom p\u00e5 i sin bog: \u2019Hel\u00adhed og den indfoldede orden\u2019 (Bohm, 1986). Et s\u00e5dant nytsprog vil sandsynligvis bev\u00e6ge den terapeutiske samtale i mange nye retninger. Noget af dette peger Laing p\u00e5 i sin smukke bog \u2019Oplevelsens stemme\u2019. Her kan vi f\u00f8lge han unders\u00f8gelser af mange ordl\u00f8se og paradoksale terapeutiske interventioner. Han lader d\u00f8ren st\u00e5 \u00e5ben for nye muligheder\u2026 Hvilket sind, hvilke sansninger, hvilke lidelser og hvilke terapier vil dette brud, og disse nye sprogformer f\u00f8re med sig? Jeg ved det ikke\u2026 endnu\u2026<\/p>\n

                G\u00f8ren + mening = handling (menneskelig handling)<\/strong><\/h3>\n

                Selvom Kant\u2019s begavelse og filosofiske tankekonstruktion lovprises, s\u00e5 lader hans mest cen\u00adtrale brud \u2013 at mennesker erkender verden gennem begreber – dog ikke til at v\u00e6re erkendt. Det er be\u00adsynder\u00adligt nok det radikale kantianske brud med empirismen og positivismen, som biologer, l\u00e6ger – og af uransagelige grunde endog mange human\u00adister ikke forst\u00e5r, eller tager kon\u00adsekvensen af. Sand\u00adsynligvis er de fanget i en naiv bestr\u00e6belse p\u00e5 – og fanget i sproget – at blive virkeligt \u2019viden\u00adskabe\u00adlige\u2019, og bruger derfor fortsat l\u00f8s af naturviden\u00adskab\u00adens objek\u00adtiverende verdensbillede, og placerer tolkning, mening og betydning i biologi og gener, som de tror kan iagttages direkte. M\u00e5ske er det en restt\u00e6nkning fra ideen om \u2019sj\u00e6leatomer\u2019? Under alle omst\u00e6ndigheder er det fra enden til anden noget usammenh\u00e6ngende vr\u00f8vl. Begrebers og ords betydning falder ikke nedad, og de slides ikke som fysiske kuglelejer. Menneskekroppen er nok udstrakt med tyngde, s\u00e5 den vil falde nedad, og ramme jorden med en dump lyd, men det samme g\u00e6lder ikke dets sind, der er ikke-udstrakt,<\/em> og som kan v\u00e6re til stede b\u00e5de f\u00f8r og efter et nu \u2013 p\u00e5 samme tid. Er det normalt\u2026? Ja..<\/p>\n

                Men s\u00e5 igen \u2013 for vr\u00f8vlet ser ud til at forts\u00e6tte i det uendelige, selv de mest l\u00e6rde steder – hvis vi \u2013 humanister – ser bort den nye fysiks vending fra substans til energi, som kan v\u00e6re sv\u00e6r at forst\u00e5 for os, og alene for\u00adholder os til den klassiske filosofi, som vi ellers ved enhver lejlighed lov\u00adpriser, og her konsekvent tager udgangspunkt i handlings\u00adbegrebet, som allerede Aristoteles gjorde til genstand for en sondring mellem det epistemologiske og det ontologiske. Han beskrev, at den af\u00adg\u00f8r\u00adende for\u00adskel mellem handling<\/em> og g\u00f8ren<\/em>, som det, at der til handlingen f\u00f8jes mening.<\/em> Men\u00ading\u00aden <\/em>for\u00advand\u00adler mao. g\u00f8ren <\/em>til handling.<\/em> Aristo\u00adte\u00adles peger i sin Poetikken<\/em> p\u00e5, at n\u00e5r vi betragter noget som en handling, og alts\u00e5 ikke kun som en eller anden til\u00adf\u00e6ldig h\u00e6ndelse eller bev\u00e6gelse, s\u00e5 h\u00e6ng\u00ader det sammen med, at vi oplever h\u00e6ndels\u00aden som beh\u00e6ftet med et motiv<\/em>, en mere eller mindre be\u00advidst hensigt<\/em>, eller mening,<\/em> hos den eller dem, der for\u00e5rsagede h\u00e6ndelsen. F.eks. er der forskel p\u00e5, at en person hoster, (r\u00f8m\u00admer sig) fordi han oplever situationen pinlig (en handling) og at en person blot <\/em>hoster, fordi hans hals er irriteret (en lettere infektion, m\u00e5ske). Tilf\u00f8j\u00adelsen af mening <\/em>til g\u00f8ren<\/em> er tilf\u00f8jelsen af kulturel, religi\u00f8s eller politisk kontekst, som best\u00e5r af et historisk produceret menings- og tolknings\u00adsystem. Aristoteles klare argument er ca. 2300 \u00e5r gammelt\u2026!? I beskrivel\u00adsen af handling, kan vi med Aristot\u00adeles sondre mellem f\u00f8lgende tre:<\/p>\n

                  \n
                1. En almen systematisk skelnen mellem bevidste <\/em>handlinger (hvilket vil sige handlinger udf\u00f8rt med en bestemt intention) og ubevidste<\/em> handlinger<\/li>\n
                2. Forskellen mellem en frit valgt handling og en handling, som ikke er udtryk for den handlendes frie valg eller handlefrihed<\/li>\n
                3. Ansvaret for handlingen. Hvorn\u00e5r p\u00e5drager en person sig moralsk ansvar for sin handling?<\/li>\n<\/ol>\n

                  Et menneskeligt handlingsbegreb kan s\u00e5ledes hverken i den nye fysik eller i den klassiske filosofi adskilles fra mening og tolkning, s\u00e5 bliver det til g\u00f8ren, og begrebet mening kan ikke adskilles fra bevidsthed. Og bevidsthed kan ikke adskilles fra det oplevende og bevidste \u201djeg\u201d<\/em>, som er knyttet til en ydre objektverden og en krop, der b\u00e6rer denne bevidsthed, der opretholdes af en r\u00e6kke kropslige funktioner. Hvis enkeltmennesket ikke kunne huske fra n\u00e6se til mund, ville der ikke v\u00e6re nogen er\u00adfaring, intet sprog og ingen kultur – intet begreb om familie, og hvis mennesket ikke kunne fast\u00adholde sin person i et adskilt \u201djeg\u201d<\/em> ville der intet differentieret samfund v\u00e6re. L\u00e6geuddannede psy\u00adki\u00adat\u00ad\u00adere kigger s\u00e5ledes naivt p\u00e5 g\u00f8ren<\/em>, men tror det er handling<\/em> – fordi de ikke er filosofisk skolede.<\/p>\n

                  Itales\u00e6ttelsen af det sakrale<\/strong><\/h3>\n

                  I en fastholdelse af Kants brud med Hobbes\u2019 og Hume\u2019s positivisme, og i et opg\u00f8r med den klassi\u00adske humanisme og psykologi formulerer flere fremtr\u00e6dende sociologer igen og igen op gennem 1970-erne og 1980-erne, at den men\u00adneskelige bevidsthed, handlinger og motiver altid allerede er historisk, kulturelt og sprog\u00adligt producerede. Sociologiens forsvar af Kant\u2019s epistemologi l\u00f8ser dog ikke de problemer, som de klassiske antagelser om substans, tomhed, bevidsthed og sprog medf\u00f8rte.<\/p>\n

                  Et centralt afs\u00e6t for dette opg\u00f8r var Webers forord til sine religionssociologiske skrifter, hvor han fremstiller den uni\u00adver\u00adsal\u00ad\u00adhis\u00adt\u00ador\u00adiske problem\u00adstilling, at der i vesten, og kun her, opstod kul\u00adtur\u00adf\u00e6\u00adno\u00ad\u00admener, som indgik i en udviklingslinje af universel betydning og gyldighed. Weber mente, at der var en indre for\u00adbindelse mellem det moderne opbrud, og det han kaldte den vester\u00adlandske ratio\u00adnal\u00adisme. Med den vesterlandske ra\u00adtional\u00adisme mente han rationalisering af religion, videnskab, kunst, \u00f8konomi og statsligt bu\u00adre\u00adau\u00adkrati. Det er disse rationalitets\u00adsystem\u00ader, han samtidig bruger til at ind\u00addele og begrunde det vestlige menneskes handlingers ra\u00adtionalitet.<\/p>\n

                  Dette leder til Habermas\u00b4 tese om at den samfundsm\u00e6ssigt n\u00f8dvendige integration, som op\u00adrinde\u00ad\u00adligt var funderet i religion og rite, efterh\u00e5nden \u201dafmytologiseres\u201d og i stigende grad erstattes af den omgangs\u00adsprog\u00ad\u00adlige kommunikation, som vigtigste middel til handlingsko\u00adordi\u00adnering. (N\u00f8rager, 1985:118f) Denne tese indeholder samtidig en religionsteori, der h\u00e6vder, at \u2018det sa\u00adkra\u00adle\u2019 i det \u00f8je\u00adblik det kommer i ber\u00f8ring med det sproglige medium, forvandles til en kulturel overlevering og \u201dverdensbillede\u201d, paradigme med tilh\u00f8rende aksiomer.<\/p>\n

                  Hvilket verdensbillede udvikler itales\u00e6ttelsen af det sakrale da? Med Habermas\u2019 tese om sprog\u00adligg\u00f8relsen af det sakrale som rationaliseringsteoretisk ledetr\u00e5d, bliver det muligt at kom\u00adme frem til begrebet om en rationaliseret og uddif\u00adfer\u00adentieret livsverden<\/em> som baggrund for den kom\u00admunikative handlen.<\/p>\n

                  Et centralt omdrejningspunkt for Habermas er dog stadig forestillingen om det epistemo\u00adlogi\u00adske og det ontologiske. Og han g\u00f8r her brug af nogle axiom-positioner, der knytter sig til det vester\u00adlandske paradigme, og som g\u00e5r tilbage til Demokrit\u2019s, Parmeneides\u2019 og Aristoteles\u2019 forestillinger om ad\u00adskil\u00adlelsen af \u00e5nd, sind og materie, objekt. Der er s\u00e5ledes mere at arbejde p\u00e5\u2026 Habermas ud\u00adviklede sin teori om den kommunikative handlen \u2013 den sproglige vending – f\u00f8r CERN viste men\u00adnesket ind i en ny virke\u00adlighed. Den vesterlandske dualisme har \u2013 som vi har set det \u2013 vidtr\u00e6k\u00adkende konsekvenser for viden\u00adskab og ogs\u00e5 for terapi, idet den danner grund under antagelsen om det \u2018op\u00adrindelige\u2019, det \u2018natur\u00adlige\u2019, det \u2018\u00e6gte\u2019, som er i \u2018kon\u00adtakt med sig selv\u2019, og som er lidelsesl\u00f8st.<\/p>\n

                  Jeg vil stoppe her og sp\u00f8rge, hvad jeg stiller op med det? For at svare p\u00e5 det, m\u00e5 vi g\u00e5 lidt tilbage – i tid og erkendelse – og begynde med over\u00adgangen fra in\u00adstinkt\u00adivismen til den tidlige Freud.<\/p>\n

                  Fra sj\u00e6leatomer til instinker <\/strong><\/h3>\n

                  De biologiske forklaringsmodellers oprindelse er \u00e6ldgammel (jvf fx de tidligere sj\u00e6leatomerne), hvorfor de f\u00f8rste er mere filo\u00adsofisk begrundede end biologisk begrundede. Den mere moderne teoribygning henter der\u00adfor nok sin inspiration i det filosofiske, men dog sin mere saglige begrundelse begyndende med Charles Darwin.<\/p>\n

                  Blandt de tidlige “klassiske” instinktivister, der begrundede deres opfattelser p\u00e5 viden\u00adskabe\u00adlige og metodiske unders\u00f8gelser h\u00f8rer f.eks. William James (1890), William McDougall (1913). De f\u00f8rste instinktivister udarbejdede lange lister over instinkter, som ans\u00e5s at kunne styre bestemte form\u00ader for adf\u00e6rd. James n\u00e6vner s\u00e5ledes i denne forbindelse f.eks. instinkter som skulle for\u00e5rsage rivalisering, stridslyst, nysgerrighed, medf\u00f8lelse, jagt, kleptomani, etc.<\/p>\n

                  Selvom de fleste i dag tager afstand fra en s\u00e5 specifik opsplitning, s\u00e5 skulle deres teorier have befundet sig p\u00e5 ganske et h\u00f8jt niveau. S\u00e5ledes skulle f.eks. James have v\u00e6ret klar over, at der kunne v\u00e6re et indl\u00e6ringsmoment, selv den f\u00f8rste gang et instinkt viste sig i form af en handling. McDou\u00adgall var heller ikke uvidende om effekten af en tidlig erfaring og kulturel bag\u00adgrund. McDougalls in\u00adstinktivisme danner s\u00e5ledes en overgang til den efterf\u00f8lgende Sigmund Freud, der ogs\u00e5 begrundede sine forklaringer biologisk.<\/p>\n

                  McDougall betragtede ikke instinkterne som “startmekanisme” og dermed som biologisk bunden adf\u00e6rd. Han ans\u00e5, at kernen i instinktet l\u00e5 i en tilb\u00f8jelighed, et behov, og at dette medf\u00f8dte kerne i hvert instinkt skulle v\u00e6re i stand til at fungere uafh\u00e6ngigt af b\u00e5de den kognitive og den motoriske del af det totale instinktpotentiel. McDougall forestillede sig “energi”, der blev til\u00adbage\u2013holdt af sluseporte, samt at denne “energi” “l\u00f8b over”. Et senere billede hos McDougall bestod i at ligne instinkters “energi” ved en beholder med gas, hvor gassen stadig frig\u00f8res.<\/p>\n

                  Den klassiske psykologi, der s\u00e5 at sige afsluttede instinktivismen og f\u00f8dte den klassiske psy\u00adko\u00adlogi, var stadig s\u00e5 bundet af sin oprindelse, at den opfattede den menneskelige psyke som noget isoleret, i sig selv hvilende og begrundet. Opfattelsen var, at mennesket fra sin tidlige barn\u00addom og til sin sene ungdom udvikler sig over helt fastlagte faser, som var biologisk begrundede. Dysfunger\u00aden opfattedes i forl\u00e6ngelse heraf som “produktionsfejl” \u2013 fejlreaktioner – hos det enkelte barn.<\/p>\n

                  Superinstinkter – den klassiske psykologi <\/strong><\/h3>\n

                  Det var Freud, der b\u00e5de afsluttede instinktivismen og \u00e5bnede for nutidens psykologi. Efter sin kan\u00addidateksamen optr\u00e6der Freud p\u00e5 det store Parisiske kvindehospital Salp\u00e9tri\u00e9re. Dettes neurologiske afdeling blev ledet af Jean Marie Chardot. Chardot er manden, som bringer hysterien til en aner\u00adkend\u00adelse i den officielle videnskab. Han var psykiater, og besk\u00e6ftigede sig med hypnose.<\/p>\n

                  Det var p\u00e5 Salp\u00e9tri\u00e9re, at Freud h\u00f8rte en bem\u00e6rkning fra Chardot, da denne var ved at gen\u00adnem\u00ad\u00adg\u00e5 et tilf\u00e6lde af neurotisk forstyrrelse hos en ung kvinde, at der altid som grund for forstyr\u00adrels\u00aderne l\u00e5 seksuelle problemer. Freud studerede hypnose hos Chardot, men blev hurtigt utilfreds med hypnosen som be\u00adhand\u00adlingsmetode, fordi han erfarede, at hypnosens effekt var forbig\u00e5ende. Med andre ord, s\u00e5 n\u00e5ede hypnosen ikke ind til kernen af sygdommen.<\/p>\n

                  Fra Josef Breuer, en anden Wienerl\u00e6ge, erfarede Freud, at da denne i begyndelsen af 1880-erne havde haft en hysterisk kvindelig patient, var denne under hypnosen begyndt at producere erindringer om begyndelsen af sin sygdom. Ved disse erindringer var der opst\u00e5et nogle meget gavnlige virkninger. Freud og Breuer begyndte nu at arbejde med de nye metoder.<\/p>\n

                  Freud gav dog efterh\u00e5nden afkald p\u00e5 hypnosen som s\u00e5dan, men bruger den dog til at f\u00e5 pati\u00aden\u00adt\u00aden i tale. Gennem \u00e5rene udviklede Freud en ny og forbedret teknik i forsknings- og terapeutisk \u00f8jemed. Den gik ud p\u00e5, at patienten skulle “tale ud” om sine problemer. Freud kaldte det den fri as\u00adsociations metode. P\u00e5 den m\u00e5de br\u00f8d og med ham psykologien for f\u00f8rste gang med den hypnoti\u00adske-katariske retning. Hos Freud var tanken om, at de fleste kr\u00e6fter, som skabte symptomerne, var ube\u00advidste, ved at vokse frem.<\/p>\n

                  Freud begyndte i denne periode en indg\u00e5ende selvanalyse for derigennem yderligere at danne sig et billede af sine egne indre dynamiske kr\u00e6fter. Efterh\u00e5nden som denne nye opfat\u00adtelse blev be\u00adarbejdet, \u00f8gedes Freud’s selvst\u00e6ndige teoridannelse. Det Freud gjorde, var, at han udviklede libido-teorien, der var s\u00e5 bred, at stort set alle menneskelige f\u00f8lelser og lid\u00adelser og deraf f\u00f8lgende hand\u00adlinger kunne opfattes som produkterne af \u00e9t eneste instinkt eller \u00e9n eneste drift. K\u00e6rlighed, had, \u00e6rg\u00e6rrighed, forf\u00e6ngelighed, \u00e6resf\u00f8lelse, jalousi, grusomhed, etc. Alle de f\u00f8lelser blev “tvunget” ind under libido’ets dom\u00e6ne. Alle kunne de opfattes og behandles som sublimeringer og reaktions\u00addannelser i forhold til de forskellige libidoformer: oral, anal og genital.<\/p>\n

                  Selvom Freud i sine teorier og v\u00e6rker over psykoanalysen lader mennesket drives af drifter, s\u00e5 er det tvivlsomt, om man kan s\u00e6tte lighedstegn mellem Freud’s teoridannelse og driftteorier i al almindelighed, for Freud var i mods\u00e6tning til den dominerende retning p\u00e5 det tidspunkt den f\u00f8rste psykologi udforskede de menneskelige f\u00f8lelser og lidenskaber. Man m\u00e5 antage, at Freud ikke havde andre muligheder for at udtrykke sine opdagelser og teorier end gennem samtidens tankes\u00e6t og ter\u00adminologi, da han ikke kunne frig\u00f8re sig fra sine l\u00e6reres positivistiske udgangspunkter. Freud m\u00e5tte derfor ikl\u00e6de de menneskelige f\u00f8l\u00adelser fysiske og biologiske former, og gjorde det gennem at pr\u00e6s\u00adentere dem som resultat\u00aderne af en biologisk funderet drift. Dette var dog, trods begr\u00e6nsning\u00aderne heri, – dvs. at Freud sammenfattede alle instinkt\u00aderne i \u00e9t eneste super-instinkt – med til at \u00e5bne for den opfattelse at selve det mennskelige livs konstitution nok var biologiske begrundet, men at dette v\u00e6sens grundl\u00e6ggende livsvilk\u00e5r var styrende i forhold til dets senere handlinger.<\/p>\n

                  Denne nye tilgang var med til at \u00e5bne for den senere ikke-biologisk funderede psykologi. For netop med det faktum, at Freud samlede instinkterne i to grupper under \u00e9t eneste super-instinkt: de seksuelle og de selvbevarende, samt at han satte disse sammen i “karaktertyper” medf\u00f8rte at det blev muligt, at acceptere kultur og samfundsp\u00e5virkningen i langt h\u00f8jere grad end tidligere, f.eks. bliver mange drifter ikke tilskrevet et specifikt instinkt, men snarere den p\u00e5virkning de vigtigste personer under den tidligste barndom gav.<\/p>\n

                  Freud’s instinktivtbundne libido-teori kan derfor betragtes som det sidste i den in\u00adstink\u00adt\u00adorient\u00aderede adf\u00e6rdsforsknings historie. Selv fjernede Freud sig fors\u00f8gsvis fra den in\u00adstink\u00ad\u00ad\u00adtivt bundne libido-teori som overordnet forklaringsmodel.<\/p>\n

                  Vi har indtil videre set p\u00e5 en generel udvikling v\u00e6k fra b\u00e5de substans, instinkter og \u2018isolerede menneskelige drifter\u2019. En udvikling, der med Freuds ord gjorde mennesket herrel\u00f8st i sit eget hus.<\/p>\n

                  Den s\u00e6regent menneskelige situation – eksistens<\/strong><\/h3>\n

                  Hvis vi igen ihukommer Plotins ord, om at mennesket udsp\u00e6ndt mellem dyrene og guderne: be\u00adgr\u00e6nset, d\u00f8delig og sam\u00adtidig be\u00advidst om det. S\u00e5 tager Fromm denne beskrivelse op og siger: I denne usikre og konfliktfyldte situation griber mennesket til det eneste det kan: at udvikle sig og sin viden, sine begreber og dermed sit sprog. Denne udvikling er ikke genetisk lejret, men lejret i \u2019den menneskelige situation\u2019. Da Plotin beskrev men\u00adne\u00adskets s\u00e6rlige situation, gjorde han samtidig op\u00adm\u00e6rk\u00adsom p\u00e5, at men\u00adnesket er smertefuldt bevidst om sin egen begr\u00e6ns\u00adning og d\u00f8delig\u00adhed. Men\u00adneskets guddommelige bevidsthed har, som vi har set, kunnet f\u00f8de tanker om det per\u00adfekte, det v\u00e6rende, ud\u00f8delighed, etik, moral – og udarbejde moralske og retslige krav til det menneskelige livs praksis. Derved sp\u00e6ndte mennesket sig ud mellem dyrets kropslige beg\u00e6r og guddommelige krav, men mennesket er hverken dyr eller gud \u2013 det er menneske.<\/p>\n

                  Denne s\u00e6rlige menneskelige position tager Erich Fromm udgangspunkt i, da han i et brud med Freud udviklede en teori om en r\u00e6kke men\u00adneskelige \u2018reaktionsdannelser\u2019 eller karakterer p\u00e5 denne s\u00e6rlige eksistentielle situation.<\/p>\n

                  Erich Fromm peger p\u00e5, at menneskets krop er en del af naturen, und\u00ader\u00adkastet fysiske love og ude af stand til at \u00e6ndre dem, og at mennesket som kul\u00adtur f\u00f8des det \u00f8jeblik dets selv\u00adbe\u00advidsthed, fornuft og fantasi bryder den harmoni, som karakt\u00ader\u00adiserer dyrets tilv\u00e6relse. Dette brud g\u00f8r mennesket til det hj\u00e6lpel\u00f8seste og \u00e6ngste\u00adligste af alle dyr, da det er tvunget<\/em> til at finde nye l\u00f8sninger p\u00e5 den kultur\u00adlige tilv\u00e6relses udfordringer. Menneskets situation rummer s\u00e5ledes be\u00adtydelige f\u00f8lelser af eksisten\u00adtiel hj\u00e6lpe\u00adl\u00f8shed og angst, og kan kun undv\u00e6re de naturlige r\u00f8dder for s\u00e5 vidt som det kan skabe nye tolknings\u00adram\u00admer. Denne eksistentielle udsp\u00e6ndthed eller konflikt er dermed motoren i kultur\u00aden, i den menneskelige udvikling. En af l\u00f8sningsfors\u00f8gene p\u00e5 konflikten var troen p\u00e5 guddommelig beskyttelse, en anden var flugten ind i de f\u00e6llesskaber, der senere udviklede sig til forskellige stats\u00adkonstruktion\u00ader. Fromm s\u00e5 \u2013 efter sin flugt fra nazismen – ikke de statslige konstruktioner, som s\u00e5 rationelle som Weber gjorde.<\/p>\n

                  F\u00e5r vi som terapeuter \u00f8je p\u00e5 rationaliseringen, og ser vi tilh\u00f8rsforholdet til gruppen som grund\u00aden til angst, eller ser og leder vis stadig efter mor og far, n\u00e5r vi gennemf\u00f8rer samtaler med et angstfyldt menne\u00adske. Og hvis et menneske udtrykker irrationelle \u00f8nsker om, at leve p\u00e5 helt andre m\u00e5der, end de nationalt accepterede og sprogligt b\u00e5rede, hvad ser vi som terapeuter s\u00e5, og hvad vil vi \u2019lede\u2019 efter? Kan et menneske, der lider under sin nationalstatslige identitet, som er sproglig b\u00e5ret og bundet af g\u00e6ldende s\u00e6dvane, s\u00e6tte sig \u2019fri\u2019 til noget andet, og opleve \u2019\u00e6gte\u2019 lykke som aboriginal, der st\u00e5r p\u00e5 et ben, eller som dansende og syngende hindu i K\u00f8benhavns gader, eller er han blot sk\u00f8r og fake\u2026?<\/p>\n

                  Fromm h\u00e6vdede, at han med udgangspunkt i \u2019den menneskelige situation\u2019 kunne bestemme, hvilke eksistentielle behov mennesket havde brug for at udfolde, og at han herfra kunne udlede om en nationalstats generelle identitet var sund eller sk\u00f8r. Han beskriver i den sammenh\u00e6ng, hvordan han til sin store undren oplevede, hvordan den tyske befolkning offentligt og kollektivt udtrykte stor gl\u00e6de, da 1. Verdenskrig br\u00f8d ud. Et samfund kunne, h\u00e6vdede Fromm v\u00e6re lige s\u00e5 sygt, som et individ. Hvad er terapien for det?<\/p>\n

                  Vendingen fra psykologi til sociologi<\/strong><\/h3>\n

                  Erich Fromm var b\u00e5de psykolog og sociolog, og fors\u00f8gte at t\u00e6nke Freud og Marx sammen: at for\u00adbinde den menneskelige psyke sammen med de samfunds\u00adm\u00e6ssige forhold. Han h\u00e6vdede s\u00e5\u00adled\u00ades, at den menneskelige psyke ikke var historisk og samfunds\u00adm\u00e6ssigt konstant, men tv\u00e6rtimod, at den \u00e6ndrede sig med de vilk\u00e5r, den historisk fik.<\/p>\n

                  Den bestr\u00e6belse var han ikke ene om. Den finder sted i flere udgaver og positioner i socio\u00adlogiens diskussion om rationaliseringsprocessen<\/em> af den menneskelig handlen, som kan siges at v\u00e6re en parallel til psykologiens diskussion om \u2019menneskets psyke\u2019. Det er en diskus\u00adsion, der handler om hvilke faktorer, der begrunder den stigende rationalisering i den sociale orden.<\/p>\n

                  Tidligst, hos Comte, finder sociologien en begyndende dannelse af det kollektive, T\u00f6nnies peg\u00ader p\u00e5 forskellen mellem organisationer baserede p\u00e5 Gemeinschaft og organisationer, der er bas\u00aderet p\u00e5 Gesellschaft. Durkheim besk\u00e6ftiger sig tilsvarende med udviklingen fra arkaisk mekanisk solidaritet til organisk solidaritet.<\/p>\n

                  For Weber eksisterede der en indre forbindelse, mellem det moderne opbrud og den vest\u00ader\u00adlandske rationalisme. Weber t\u00e6nkte her p\u00e5 den enest\u00e5ende vesterlandske rationalisering af religion, videnskab, kunst, \u00f8konomi og statsligt bureaukrati. For at forst\u00e5 det moderne opbrud m\u00e5 man der\u00adfor, if\u00f8lge Weber, forst\u00e5 den moderne vestlige rationalismes egenart og forklare den op\u00adst\u00e5en. Derfor vendte Weber sig mod historien for at kunne forklare denne rationalitets udvikling, i det sin tese om den historiske rationaliseringstendens. For Weber handler denne rationaliserings\u00adtendens om, at menneskers adf\u00e6rd efterh\u00e5nden bev\u00e6ger sig fra en traditionelt begrundet adf\u00e6rd over affektiv og v\u00e6rdirationel adf\u00e6rd og til en m\u00e5lrationel adf\u00e6rd. I en og samme proces \u00e6ndrer magtens legitim\u00adering sig fra at v\u00e6re en traditionel og karismatisk legitimitet til at v\u00e6re en legal-rationel legitimitet. Ligeledes \u00e6ndrer traditionelle og karismatiske organisationer sig til bureaukratiske organisationer.<\/p>\n

                  Hos Elias finder vi en overv\u00e6ldende detaljeret historisk gennemgang af, hvordan hverdagens vaner \u00e6ndrer sig med b\u00e5de hverdagen og brug af materielle redskaber i forhold til vold, magt og organisation. Elias n\u00e5r frem til begrebet \u201dk\u00e6der af interdependens\u201d, der skaber sammenh\u00e6ng mel\u00adlem den enkelte og samfundet. (Elias, 1939 del II) Centralt hos Elias er netop udpegningen af den n\u00e6re sammenh\u00e6ng mellem de kulturelle\/statslige strukturer og enkeltmenneskets emotion\u00adelle konstitution og dets evne til selvkontrol i forhold til centrale livsomr\u00e5der som fx seksualitet og.<\/p>\n

                  Habermas tager afs\u00e6t i Webers begreb om afmystificeringen af verden og rationaliseringen af handlingsorienteringerne – f\u00f8rst p\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de og siden p\u00e5 det verdslige plan. (Outhwaite, 1994) Habermas skelner dermed mellem et bredt rationaliseringsbegreb, der omfatter handlings\u00adori\u00adenteringer og verdensbilleder, og et meget sn\u00e6vrere rationalitetsbegreb om samfundsm\u00e6ssig ratio\u00adnal\u00adisering, der fokuserer p\u00e5 \u00f8konomi og stat. Id\u00e9en er, at den sam\u00adfunds\u00adm\u00e6ssigt n\u00f8dvendige inte\u00adgra\u00adtion oprindeligt var funderet i religion og rite. N\u00e5r Habermas h\u00e6vder sin tese at rationalis\u00aderingens hovedtendens er at det mytisk, sakrale efterh\u00e5nden \u201dafmytologiseres\u201d i en sprogligg\u00f8relse. Dette ud\u00advikler t\u00e6nkning, sprog og begreber og n\u00e5r dermed frem til begrebet om en uddifferentieret livs\u00adverden<\/em> som baggrund for den kommunikative handlen. (N\u00f8rager, 1985)<\/p>\n

                  Habermas h\u00e6vder, at handlinger retter sig mod tre \u2019verdener\u2019, 1) den objektive verden af gen\u00adstande, 2) den subjektive verden af mentale tilstande og 3) den sociale verden af sociale normer, og at der er en logisk sammenh\u00e6ng imellem disse tre formale verdensbegreber, og det rationalitets\u00adbegreb, som indg\u00e5r i forskellige sociologiske handlingsmodeller. Disse ratio\u00adnali\u00adtetskomplekser skal yderligere forst\u00e5s som en afgr\u00e6nsning af en bestemt form for rationalitet, som h\u00f8rer sammen med bestemte kulturelle v\u00e6rdier. P\u00e5 denne baggrund peger Habermas p\u00e5 det problematiske i den histori\u00adske betoning af den kognitive-instrumentelle rationalitet, som den finder begrundelse og udtryk und\u00ader den dominerende positivisme, som iflg. Habermas udtrykte en \u201dhalveret rationalisme\u201d.<\/p>\n

                  Foucault beskriver magt-krop forholdet som det udfolder sig for det disciplinerede menneske s\u00e5ledes: \u201dDen store bog om Menneske-maskinen ble skrevet p\u00e5 to plan samtidig: P\u00e5 det anatomisk-metafysisk plan \u2013 der Descartes skrev de f\u00f8rste siderne, etterfulgt av leger og filosofer \u2013 og p\u00e5 det teknisk-politiske plan, i form av en rekke reglementer for milit\u00e6rvesenet, skolene og sykehusene, samt empirisk utpr\u00f8vde og gjennomtenkte metoder for \u00e5 kontrollere eller korrigere kroppens beveg\u00adelser. Dette er to klart adskilte plan, for det ene plan dreide det seg om \u00e5 underkaste seg og dra nytte av kroppen, mens det p\u00e5 det andre plan gjaldt \u00e5 forklare dens funksjonsm\u00e5te. Ved \u00e5 bli gjenstand for nye maktmekanismer blir kroppen gjenstand for nye kunnskapsformer. Disiplinen \u2019fabrikkerer\u2019 individer. Den er en s\u00e6rskilt metode, hvor individene p\u00e5 samme tid er gjenstand og redskap for \u00f8vrighetens maktut\u00f8velse\u201d (Foucault: 1975). Foucault knytter s\u00e5ledes mellem udviklingen af nye teknologier og nye disciplineringsformer \u2013 b\u00e5de af krop og sj\u00e6l og nye former for organisation og dermed magt. Foucault samler denne proces op i begrebet \u2019guvernementalitet\u2019 (Foucault, 2008).<\/p>\n

                  Ogs\u00e5 Pierre Bourdieu g\u00f8r i sine teorier op med den t\u00e6nkning, der efter Bourdieus opfattelse dominerer samfundsvidenskaberne, og som tager ensidigt udgangspunkt i essenst\u00e6nkning, at noget er iboende. Den essenst\u00e6nkende m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5 medf\u00f8rer at individers handlinger i bestemte samfund p\u00e5 bestemte tidspunkter bliver opfattet, udlagt og behandlet som substantielle egenskaber, som uden for historisk og kulturel kontekst \u00e9n gang for alle er indskrevet i en slags fysiologisk og biologisk essens. I dette opg\u00f8r tager Pierre Bourdieu et kritisk afs\u00e6t i Kants filosofi, og i dette opg\u00f8r g\u00f8r han brug af Merlau-Ponty\u2019s f\u00e6nomenologi. Dette opg\u00f8r udbygges videre under inspira\u00adtionen fra Norbert Elias sociologi. Hensigten hos Bourdieu er at overskride det teoretiske fokus fra essens i form af individer og strukturer til det, der finder sted mellem<\/em> disse \u201dessenser\u201d. Han beskriv\u00ader selv sin videnskabsfilosofi som relationel, som en der anser relationer som det grundl\u00e6ggende, hvor den almindelige tankegang hellere fokuserer p\u00e5 substantielle \u2019realiteter\u2019, individer, grupper, osv. end p\u00e5 objektive relationer, som man ikke kan r\u00f8re ved, men m\u00e5 konstruere og dokumentere gennem videnskabeligt arbejde.<\/p>\n

                  Denne filosofi l\u00e6gger f\u00f8lgende til grund for sin analyse: de potentielle muligheder der er indskrevet dels i agenternes kroppe, og dels i strukturen i de situationer, de handler indenfor, eller rettere sagt: de potentielle muligheder, der er indskrevet i relationen mellem disse to ting. Filosofien er koncentreret i nogle f\u00e5 fundamentale begreber: habitus, felt, kapital, – og har som sin centrale in\u00adte\u00adresse relationen mellem de objektive strukturer (dvs. strukturerne i de sociale felter) og de krops\u00ad\u00adliggjorte strukturer (dvs. strukturerne i agenternes habitus). Der er tale om en to-vejs-relation, dvs. de to typer af strukturer p\u00e5virker hinanden gensidigt. Denne filosofi for menneskelig hand\u00adlen mar\u00adkerer med det samme sin position ved at bryde med en r\u00e6kke patenterede begreber som uden n\u00e6r\u00admere overvejelser er blevet indf\u00f8rt i den videnskabelige diskurs (\u201dsubjekt\u201d, \u201dmotivation\u201d, \u201dakt\u00f8r\u201d, \u201drolle\u201d), og ved at bryde med en hel serie af i social henseende meget st\u00e6rke mods\u00e6tninger: indi\u00advid\/samfund, individuel\/kollektiv, bevidst\/ubevidst, engageret\/uengageret, objektiv\/subjektiv, etc. – som synes at v\u00e6re konstituerende for enhver normalt konstitueret tankegang.\u201d (Bourdieu, 1994)<\/p>\n

                  Hos Bourdieu er symbolsk magt knyttet til sociale felters dominerende gruppes magt til at op\u00adretholde en konsensus om, hvad den sociale verdens mening er. Bourdieu definerer s\u00e5ledes et felt som en bestemt orden af \u2019objektive\u2019 relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering i relation til de bestemte kapitalformer, som er g\u00e6ldende i dette bestemte felt. Alle felter naturaliserer den symbolske magts vilk\u00e5rlighed, som derved forvandles til doxa. Doxa udg\u00f8r s\u00e5ledes det mest usynlige og det mest \u201dselvf\u00f8lgelige\u201d, det der er s\u00e5 naturligt, at det ikke engang beh\u00f8ver at blive diskut\u00aderet (Bourdieu, 1997). En doxabaseret socialisering er imidlertid ufuldkommen. Et f\u00e6lles tr\u00e6k ved alle felter er kampene mellem de etablerede p\u00e5 feltet og feltets nytilkomne. If\u00f8lge Bour\u00addieu st\u00e5r de nytilkomne \u2013 b\u00f8rn og unge – p\u00e5 feltet altid for en vis portion heterodoxi<\/em>, mens de do\u00admin\u00aderende prim\u00e6rt repr\u00e6senterer feltets (familiens) doxa. Opr\u00f8ret hos de nytilkomne tvinger de etablerede til at bryde tavsheden s\u00e5 doxa<\/em> derved forvandler sig til ortodoksi:<\/em> de dominerendes de\u00adfensive monopolbevarende diskurs. Kampene mellem heterodoxe<\/em> og ortodoxe<\/em> forestillinger handler ofte om, hvem der st\u00e5r for den mest \u201dnaturlige\/\u00e6gte\u201d form.<\/p>\n

                  De essentielle \u2019egenskaber\u2019 st\u00e5r altid allerede i relation til familien og medlemmernes posi\u00adti\u00adon\u00ader i et bestemt socialt rum og i relation til det udbud<\/em> af goder og praktikker, som er mulige. Det Bourdieu fors\u00f8ger, er netop at im\u00f8deg\u00e5 s\u00e5danne ahistoriske forklaringsm\u00e5der, som grund\u00adl\u00e6ggende ser bort fra det sociale felt og de muligheder, der byder sig i dette felt. Til alle tider i alle samfund, eksisterer der altid et bestemt s\u00e6t af sociale positioner, der igennem en r\u00e6kke relationer er knyttet til et bestemt s\u00e6t af aktiviteter, goder og sociale positioner. Dette udg\u00f8r hos Bourdieu den prim\u00e6re betingelse for en forst\u00e5else af forholdet mellem Forsvarets organisering i forskellig rang\u00adorden, positioner<\/em>, officerernes dispositioner, habitus<\/em> og den m\u00e5de de v\u00e6lger at positionere <\/em>sig, eller de valg,<\/em> de tr\u00e6ffer inden for de forskellige omr\u00e5der af den socialiserede families praktik.<\/p>\n

                  Vi ser her i ultra korte rids, hvordan store dele af psykologien vender sig mod sociologiens \u2019store teorier\u2019 i sin forst\u00e5else af \u2019enkeltmennesket\u2019. Alligevel fastholdes typisk forklaringen p\u00e5 den enkeltes lidelse b\u00e5de i dna (helst med psykiatrisk evidensstempel p\u00e5), i barndom og i n\u00e6re familie\u00adrelationer. Under alle omst\u00e6ndigheder fastholdes, at den enkelte skal l\u00e6re at \u2019m\u00e6rke\u2019 sig selv, skal \u2019finde ind til sig selv\u2019, osv. Og \u00e5r kan g\u00e5 med s\u00e5danne \u00f8rkenvandringer efter fatamoganaer uden at slukke t\u00f8rsten og lidelsen.<\/p>\n

                  At rationaliseringen i sig selv medf\u00f8rer lidelse for den enkelte, forholder vi os sj\u00e6ldent til (Web\u00ader og Habermas). At disciplineringen skaber lidelsesfulde relationer i familier og mellem bor\u00adg\u00adere, ser vi helst bort fra. Og at den samme disciplinering medf\u00f8rer \u00f8nsker om at p\u00e5f\u00f8re sig selv lidelser, ser vi ogs\u00e5 bort fra (Foucault). At disse kollektive omgangsformer binder os og den enkelte i adf\u00e6rd, som synes b\u00e5de lidelsesfuld og uafvendelig, ser vi uforst\u00e5ende p\u00e5 (Elias). Og at den status vi alle str\u00e6ber efter skaber en menneskeskabt ortodoksi, som vores b\u00f8rn og unge lider under i fam\u00adili\u00aderne, vuggestuerne, b\u00f8rnehaverne, skolerne, kasernerne og fabrikkerne, det ser vi ogs\u00e5 bort fra\u2026 eller m\u00e5ske forst\u00e5r vi det slet ikke? Og m\u00e5ske er det s\u00e5 lettest, at f\u00f8re terapien ind p\u00e5 mor og far?<\/p>\n

                  Terapi, hvad er s\u00e5 det?<\/strong><\/h3>\n

                  Terapi er efter min opfattelse et livslangt kritisk projekt. Fromm beskrev, hvordan mennesket f\u00f8des ikke bare \u00e9n gang, men to gange. Den f\u00f8rste gang f\u00f8des man fysisk. Den anden gang man f\u00f8des, er n\u00e5r man overtager sig selv fra at have v\u00e6ret defineret af sine for\u00e6ldre, familie og samfund – dvs. fanget i illusionens l\u00e6nker – til at v\u00e6re et modent, selvst\u00e6ndigt mennesker, der reflekteret kan forholde sig etisk, teoretisk-tankem\u00e6ssigt og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt til sig selv og sin omverden. Denne sidste f\u00f8dsel er sv\u00e6r og langvarig – og finder det enkelte menneske sted p\u00e5 vidt forskellige tidspunkter. Terapeuten er s\u00e5 at sige jordemoder i denne omfattende og langvarige f\u00f8dselsproces. Mit sigte med min terapi, er at g\u00f8re personen selvhjulpen om denne selv-f\u00f8dsel.<\/p>\n

                  (Tilbage – Klik her<\/a>)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                  Hvad kan og skal jeg som terapeut hj\u00e6lpe med?\u00a0 Hvad er det, jeg som terapeut skal s\u00f8ge og afhj\u00e6lpe? Det har psykologien og sociologien givet flere bud p\u00e5, og det leder til flere forskellige behandlingsformer mod forestillingen om det \u2019normale\u2019: at blive en god borger, pro\u00addu\u00adcent, arbejder, \u00e6gtef\u00e6lle eller skoleelev \u2013 helt selv\u00addisciplineret og normal […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-731","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/731","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=731"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/731\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":735,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/731\/revisions\/735"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=731"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}