![\"\"](\"http:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_1d34.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Indledning<\/em><\/strong><\/p>\n Med sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad er ledelse,<\/em> stiller man to vidt forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Man stiller et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvori ledelsesobjektet<\/em> best\u00e5r, og et andet om hvordan ledelsesakten<\/em> udfolder sig.<\/p>\n Megen ledelsesteori er, s\u00e5dan som den formuleres erkendelses- og videnskabsteoretisk natur\u00adviden\u00adskabeligt funderet, dvs. den peger i sidste ende p\u00e5 de forklaringsmodeller som naturvidenskaben ud\u00advikler, anerkender og bruger.<\/p>\n Dette udgangspunkt overser imidlertid den grundl\u00e6ggende forskel, der er mellem logikkens <\/em>og sam\u00adfundsvidenskabernes<\/em> genstandsomr\u00e5de. Logikken er ikke en erfaringsvidenskab og besk\u00e6ftiger sig ikke med empiriske genstande. Logikken udforsker derimod ideale strukturer og lovm\u00e6s\u00adsig\u00adheder. Omvendt er samfundsvidenskaberne erfaringsvidenskaber, der udforsker faktisk identitet og sociale processer, og resultaterne her er, som alle andre empiriske videnskabers, karakteriseret ved deres for\u00adanderlighed, at de er underlagt liv og handlinger.<\/p>\n At reducere logik til samfundsvidenskab er en fundamental fejltagelse, der helt overser de logiske grundprincippers idealitet og aprioricitet, dvs. erfaringsuafh\u00e6ngige gyldighed. Logikkens gyldighed kan aldrig<\/em> begrundes i erfaringsvidenskabernes empiri.<\/p>\n Megen ledelsesteoris grundl\u00e6ggende fejl er at den ikke skelner skarpt mellem erkendelsesobjektet<\/em> og erkendelsesakten<\/em>. Mens akten er en erfaringsvidenskabelig<\/em> proces, som forl\u00f8ber i tid, og derfor har et begyndelses- og slutpunkt, s\u00e5 g\u00e6lder dette ikke for de logiske<\/em> principper, som erkendes om ledelse. N\u00e5r man taler om logisk lov, om principper og beviser, refererer man s\u00e5ledes ikke til en sub\u00adjektiv oplevelse med kortere eller l\u00e6ngere varighed. Vi m\u00e5 s\u00e5ledes skelne mellem en ideal<\/em> iagttagelse og en real<\/em> iagttagelse af ledelse.<\/p>\n For at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad er ledelse, m\u00e5 jeg s\u00e5ledes skelne mellem to helt forskellige sp\u00f8rgs\u00adm\u00e5l, som foruds\u00e6tter to vidt forskellige faglige discipliner: filosofi og erfaringsvidenskab.<\/em><\/p>\n Mit \u00e6rinde her er, at komme med nogle enkle bud p\u00e5, hvad der er hoveddiskussionerne i ledelse, som filosofier, teorier og unders\u00f8gelser burde s\u00f8ge at afklare. Jeg pr\u00f8ver alts\u00e5 at tegne en slags model over ledelsesomr\u00e5det. Jeg vil yderligere s\u00f8ge at fokusere p\u00e5 det s\u00e6rlige i at v\u00e6re leder.<\/p>\n Menneskelige handlinger \u2013 ledelsens r\u00e5stof<\/strong><\/p>\n Ledelsens r\u00e5stof er menneskelige handlinger, og det er da ogs\u00e5 det billede der tegner sig af ledelse i dag, i langt hovedparten af omr\u00e5dets l\u00e6reb\u00f8ger og i den m\u00e5de konsulenter griber deres ydelser an p\u00e5. Men giver det et fuldst\u00e6ndigt billede, forst\u00e5else og handlingsmuligheder af, hvad menneskelig mening og handling er?<\/p>\n Nej! Hvis vi vender os til Aristoteles (et sted skal man jo begynde…), s\u00e5 skrev han sine to skels\u00e6ttende b\u00f8ger Etikken<\/em> og Politikken. <\/em>I disse l\u00e6gger Aristoteles grunden til en klassisk samfundsteoretisk t\u00e6nkning, som siden har hersket, og det er den klassiske deling mellem handling<\/em> og struktur<\/em>, som de mest tydeligt senere formuleres hos to senere sociologer: Weber og Durkheim. Kort fortalt leder Etikken<\/em> frem til en forst\u00e5else af menneskelig handlen og af samfund som summen<\/em> af enkelthandlinger, en opfattelse der i klassisk samfundsteori repr\u00e6senteres af Max Weber. Politikken<\/em> leder derimod frem til at samfundet er mere<\/u> end summen<\/em> af alle handlinger, og at samfundet er noget i sig selv, en opfattelse som Emile Durk\u00adheim st\u00e5r for i klassisk sam\u00adfundsteori. Weber og Durkheim st\u00e5r s\u00e5ledes i denne sammenh\u00e6ng som repr\u00e6sentanter for hhv. samfundsm\u00e6ssig handlingsteori og strukturteori.<\/p>\n Disse to teoretiske udgangspunkter kan beskrives som en deling i menneske (tekst) og samfund (kon\u00ad\u00ad\u00adtekst) eller for lederen i person overfor rolle og organisation. N\u00e5r denne deling er s\u00e5 vigtig, s\u00e5 er det fordi de to udgangspunkter ser v\u00e6sentligt forskelligt p\u00e5 menneskelig handling.<\/p>\n Hvor Weber ser p\u00e5 intentionel handling (meningsfuld og rationel handlen), som han finder det hos individer med f\u00f8lelser, ser Durkheim p\u00e5 ekspressiv handlen, som han finder det i roller, funktioner, strukturer, hvis historie kan str\u00e6kke sig over \u00e5rhundreder. De to teorier beskriver s\u00e5ledes en iagttagelses- og teoretisk deling i privatperson og fagperson, og p\u00e5st\u00e5r oven i k\u00f8bet at disse handler v\u00e6s\u00adentligt forskellige motiver.<\/p>\n Den menneskelige handling kan herefter opdeles i to: b\u00e5de <\/em>intentionel handlen og <\/em>ekspressiv handlen. Den intentionelle handlen viser tilbage til enkeltmennesket som privatperson med en personlig historie og individuelle f\u00f8lelser, og den ekspressive handlen viser tilbage rollen, med rang, funktion, status (fag)sprog. Man kan sige, at personen<\/em> kan skiftes ud, det kan funktionen ikke umiddelbart, der er nogen<\/em> der skal k\u00f8re, nogen der skal undervise, etc.<\/p>\n Lederen og organisationskonsulenten b\u00f8r s\u00e5ledes som minimum, begrundet og reflekteret kunne skelne mellem disse to basale og basalt forskellige handlingsformer. Den ene er psykologisk begrundet, mens den anden er samfundsm\u00e6ssigt begrundet. Det er klart, at det er meget mere nuanceret end jeg fremstiller det, men jeg fors\u00f8ger her kun at tr\u00e6kke linier op.<\/p>\n Struktur<\/em><\/strong><\/p>\n Menneskers, organisationers og sociale ordeners handlinger st\u00f8rkner over tid til fast form. Det er et s\u00e6regent menne\u00adskeligt tr\u00e6k, at mennesket oplever, f\u00f8ler, t\u00e6nker, planl\u00e6gger og arbejder for at frem\u00adstille et produkt. Enkeltmennesket bager et br\u00f8d ud fra et element\u00e6rt behov som sult, eller drik\u00adker CocaCola – ud fra sociale behov om identitet, anerkendelse og status. Den men\u00adneskelige planl\u00e6gning relaterer sig til de menneskelige behov, der som sagt deler sig i element\u00e6re kropslige og sociale behov. Det sidste behov lejrer sig ikke i biologi, men i noget kulturelt, historisk og socialt, og er derfor uden \u00f8vre m\u00e6tningsgrad. De sociale behov drejer om de for mennesket s\u00e6regne akser: betydningen, tolk\u00adningen og identiteten. Og de manifesterer sig i tale og handling, der som sagt over tid st\u00f8rkner til faste former. Reduceres det menneskelige til udelukkende at best\u00e5 af krop, reduceres mennesket til dyr eller kadaver. Arbejde, hvor mennesket ikke g\u00f8r brug af betydning, tolkning og identitet, men udelukkende ud\u00f8ver ind\u00f8vede bev\u00e6gem\u00f8nstre, som er bestemt af andre, fortjener s\u00e5ledes logisk set ikke betegn\u00adelsen menneskeligt arbejde eller kreativitet.<\/p>\n Sociale ordener producerer basale anl\u00e6g som veje, broer, bygningsv\u00e6rker, byer og forsvarsv\u00e6rker af samme, hvis omfang ligger langt ud over, hvad enkeltmennesket kan overkomme, selv om det brugte hele livet. I forhold til sociale ordeners basale opgaver er det derfor helt n\u00f8dvendigt at koordinere menneskers handling\u00ader i opbygningen af strukturer og organisationer, der skal m\u00f8de sine v\u00e6rdier og konkrete opgaver.<\/p>\n Foruden basale ydre anl\u00e6g, \u201danl\u00e6gger\u201d sociale ordener desuden basale betydninger, tolkninger og definitioner af omverdenen, som f\u00f8rst bliver til symbolske handlinger siden til sprog, og som ligger til grund for de centrale rationalitetssystemer som kan samles i den gr\u00e6ske firekant: det gode, det rigtige, det sande og det sk\u00f8nne. I dis\u00adse basale sociale orientering\u00ader formes menneskets orientering ind i basale v\u00e6rdier, sproglige ram\u00admer, sociale normer og regler, som tildeler status, magt eller afmagt. P\u00e5 dette grundlag vurderes, hvad der er godt eller d\u00e5rligt, retf\u00e6rdigt eller uretf\u00e6rdigt<\/p>\n Alt dette medf\u00f8rer to centrale ledelsesm\u00e6ssige koordineringsbehov: dels koordinationen af mening og dels koordinationen af funktion efter ovenst\u00e5ende deling i intentionel og ekspressiv handlen.<\/em><\/p>\n Hermed er vi fremme ved den klassiske positivistiske opdeling mellem subjekt og objekt, hvor denne relation frem\u00adstilles uden nogen kobling. Problemet best\u00e5r i at forst\u00e5 og koble enkeltmenneskets grund\u00adl\u00e6g\u00adgende orienteringer op p\u00e5 mening, motivation, sprog, tolkningsevne og handlinger, der er t\u00e6t sammenv\u00e6vede med den sociale ordens udvikling af ydre strukturer, symboler, sprog, rutiner, traditioner, hvis indre kvaliteter medf\u00f8rer at \u201dinterface\u201d er mere eller mindre p\u00e5 plads, og kan \u201dtransmittere\u201d. I den proces er vi ikke godt hjulpne hverken i vores kulturelle afs\u00e6t, som betoner det individuelle, eller i organisationsteorien, som ligeledes betoner det individuelle, den intentionelle handlen.<\/p>\n Men der er en n\u00e6r sammenh\u00e6ng eller kausalitet mellem den enkeltes adf\u00e6rd og den sociale orden, som han eller hun indg\u00e5r i. Der er derfor ogs\u00e5 en n\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem en organisations struktur og de opgaver som man som underviser kan rettes imod. Der er en uadskillelig<\/em> sammenh\u00e6ng mellem opgave og organisation. Hvis derfor v\u00e6rdigrundlaget eller opgaven \u00e6ndrer sig, m\u00e5 s\u00e5vel organisation som ledelse tilsvarende \u00e6ndre sig. Det er den proces vi har taget hul p\u00e5, og vi er ikke godt hjulpne i denne proces hverken af vores europ\u00e6iske kultur eller af den ledelses- og organisationst\u00e6nkning, som begge l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 det individuelle og p\u00e5 intentionel handlen.<\/p>\n En organisation er st\u00f8rknede v\u00e6rdier <\/em><\/strong><\/p>\n Med organisation siger man samtidig opgave. Med opgave siger man samtidig m\u00e5l. Og med m\u00e5l siger man samtidig v\u00e6rdigrundlag. Uden opgave, m\u00e5l og v\u00e6rdigrundlag bliver en organisation meningsl\u00f8s. En organisation er<\/em> v\u00e6rdier, ideer, tanker, erfaringer, etc. som er st\u00f8rknet i mere eller mindre faste former. Denne st\u00f8rkning kan siges at v\u00e6re en ophobning af empiri eller erfaring.<\/p>\n I mange organisationer adopterer man af mange gode grunde lidt naivt en temmelig traditionel struk\u00adtur, der hvisker os adf\u00e6rd i \u00f8ret, som m\u00e5ske ikke udtrykker organisationens m\u00e5l, produktion eller de ansatte, som er n\u00f8dvendige for at n\u00e5 de satte produktionsm\u00e5l. At lede og udvikle organisationer er b\u00e5de at udvikle hver og en af lederne og af eksperterne, men is\u00e6r at udvikle organisationens rolle og organisationen i forhold til det udtrykte v\u00e6rdigrundlag, de m\u00e5l og de opgaver dette medf\u00f8rer.<\/p>\n Hvis jeg skal fremstille det principielle forhold mellem organisation og v\u00e6rdigrundlag, m\u00e5l og opgave, s\u00e5 bliver det igen Aristoteles, der bliver interessant p\u00e5 grund af sit praxisbegreb, som han deler i Phronesis (den inter\u00adna\u00adliserede handling) og Techne (det externaliserede handlingsberedskab).<\/p>\n Det interessante er forskellen mellem, hvordan der kausalt og handlingsm\u00e6ssigt (f.eks. ledelsesm\u00e6ssigt) udledes vidt forskelligt fra hhv. organisationens erfaring og m\u00e5lenes v\u00e6rdier. Dette er de to n\u00e6ste og afg\u00f8rende vigtige fokuspunkter.<\/em><\/p>\n Det er det, fordi organisatorisk bundet fremstilling (techne), herunder fremstilling af konkrete redskaber som f.eks. en svenskn\u00f8gle, if\u00f8lge Aristoteles er at finde i en ligefrem tidsorden: dvs. f\u00f8rst<\/em> \u00e5rsag og s\u00e5<\/em> virkning. Alts\u00e5 en ophobning af viden om ting, kan nedl\u00e6gges i det nye produkt. Ting er ydre udtryk for ophobede erfaringer, der nedl\u00e6gges i et materiale. V\u00e6gt, styrke og lignende ydre m\u00e5l kan erfaringsm\u00e6ssigt forudsiges og forklares. Det er denne form for techne, der dominerer i t\u00e6nkningen om organisationer. Techne er bagudrettet eller erfaringsbaseret.<\/p>\n Ekspertisen i de fleste organisationer er hovedsageligt fokuseret p\u00e5 sit \u201dgrej\u201d, som skal s\u00e6tte ham i stand til at producere noget \u2013 dermed er hans eller hendes fokus rettet mod det ydre og bagudrettet i tid (causa efficiens\/techne). Der ligger dermed en for-forst\u00e5else af social konstruktion (demokrati, ledelse og organisation) bygget ind i redskaber.<\/p>\n I sine st\u00f8rknede former virker instrumenter, strukturer og organisationer stadig aktivt ind p\u00e5 hvilke tanker, ytringer og hand\u00adlinger, som giver mening, accepteres, bliver effektive, fremmer karriere og dermed virksomme. Or\u00adganisation som struktur er s\u00e5ledes en aktiv historisk kulturel akt\u00f8r, som dagligt ind\u00adg\u00e5r aktivt i organisa\u00adtionen, og som genskaber kategorier eller organisationers selvreference, hvorved de daglige handlinger grundl\u00e6ggende p\u00e5virkes og styres. Der er s\u00e5ledes en dyb historisk forbindelse mellem organisationers udtrykte v\u00e6rdigrundlag, m\u00e5l og opgave og dets forhold til ledelsespraksis og organisationsstruktur.<\/p>\n I traditionelle organisationer dominerer en ligefrem tidsorden: f\u00f8rst \u00e5rsag og s\u00e5 virkning.<\/em><\/p>\n Organisationer i udvikling og i l\u00e6ringsprocesser <\/em><\/strong><\/p>\n En opgave udtrykker dybt i sig en v\u00e6rdib\u00e5ret fremtidig tilstand, der n\u00e5s gennem m\u00e5l<\/em>rettede handlinger (phronetiske handlinger). M\u00e5lrettede handlinger som sigter efter v\u00e6rdier, er if\u00f8lge Aristoteles at finde i en omvendt<\/em> tidsorden: f\u00f8rst<\/em> m\u00e5l i fremtid, s\u00e5 handling i nutid. Den gode handling har ikke<\/em> den egenskab, at den kan beskrives \u00e9n gang for alle i et s\u00e6t empirisk baserede anbefalinger. Phronesis (den gode vurdering og beslutning) er situationsafh\u00e6ngig, og beror p\u00e5 menneskets (lederens) evne til at fornemme, \u201dse\u201d, hvilke nye omst\u00e6ndigheder eller muligheder, der foreligger i hvert enkelt tilf\u00e6lde, og s\u00e5 handle derefter. Den logik der udfolder sig i en udviklingsproces vil derfor v\u00e6re abduktionen, det dristige g\u00e6t, intuitionen, i organisationens v\u00e6rdiers m\u00f8de med nutiden.<\/p>\n I den opgavebestemte udviklingsproces, som vi er i gang med, dominerer alts\u00e5 en omvendt tidsorden: f\u00f8rst v\u00e6rdier og m\u00e5l s\u00e5 handling i nutid.<\/em><\/p>\n Paradoks<\/em><\/strong><\/p>\n Disse to begreber beskriver en modsatrettet tidsf\u00e6stet kausalitet: fra fortid til nutid og fra fremtid til nutid. Disse to tidsf\u00e6stede kausaliteter er begge i ledelseshandlingen ul\u00f8seligt viklet ind i hinanden: f.eks. ligner et kompagni i forsvaret ikke en danseskole, det \u201dudstr\u00e5ler\u201d en hensigt, st\u00f8rknede handlinger, som stammer fra tidligere opgaver (techne). Heroverfor st\u00e5r lederen, som er fo\u00adkuseret p\u00e5 at n\u00e5<\/em> nogle nye<\/em> og uerfarede<\/em> m\u00e5l for produktionen. Fra<\/em> sine m\u00e5l<\/em> t\u00e6nker lederen tilbage til nutid\u00aden, og beslutter phronetisk og intuitivt ud fra en r\u00e6kke variable en r\u00e6kke handlinger i nu\u2019et for at n\u00e5 dette fremtidige og uerfarede m\u00e5l.<\/p>\n Sammenfatning<\/em><\/strong><\/p>\n Jeg har nu fremstillet to centrale positioner og to forskellige kausaliteter, som en forst\u00e5else af demo\u00adkrati, led\u00adelse og organisation altid m\u00e5 forholde sig til, og som i handlingens \u00f8jeblik altid er viklet ind i hinanden. Jeg vil derfor nu s\u00f8ge at afslutte denne fremstilling i en definition og model.<\/p>\n Med den traditionelt begrundede Guds d\u00f8d, d\u00f8de ogs\u00e5 den traditionelt begrundede autorit\u00e6re leder. Den tradition\u00adel\u00adle Gud og den tradition\u00adelle leder er under opl\u00f8sning p\u00e5 grund af moderniteten, der s\u00e5 at sige p\u00e5 grund af itales\u00e6ttelser og differentieringer river traditionen, kongen og lederen af tronen, og etablerer en intethed p\u00e5 magtens plads. P\u00e5 denne plads indfinder den videnskabelige og demo\u00adkrat\u00adiske refleksion og diskussion sig herefter. Lederen er s\u00e5ledes d\u00f8d og ledelsesbegrebet f\u00f8dt.<\/p>\n Ledelse er herefter i praksis et uafg\u00f8rligt sp\u00f8rgsm\u00e5l om magt til definition, erfaring og forst\u00e5else af socia\u00adle ordener og grund\u00adl\u00e6ggende v\u00e6rdier. Men denne magt er \u2019flydende\u2019 og konstant til forhandling i sam\u00adfund og organisationer, i det diskursive felt, men \u2019for\u00adt\u00e6t\u00adter\u2019 fra tid til anden til mere faste og stabile diskurser fyldt af for tiden fastl\u00e5ste begreber. Denne uafg\u00f8rlige vekslen udtrykker en social eller organisatorisk magtkamp, hvor fast\u00adlagte begreber bliver ustabile, opl\u00f8ses og igen bliver til flydende ytringer, f\u00f8r nye opst\u00e5r. Denne magt- og definitionskamp om demokrati, ledelse og organisation i praksis udfolder sig i sp\u00e6ndingsfeltet mellem de fire hovedomr\u00e5der, jeg ovenfor har fremstillet, og som har ledt mig frem til f\u00f8lgende forst\u00e5else, definition og model af moderne nutidig ledelse:<\/p>\n Ledelse er den uafg\u00f8rlige proces at s\u00e6tte vilk\u00e5r for den \u00e5bne, demokratiske og ligev\u00e6rdige kom\u00admunikation om definitionen af v\u00e6rdier og forst\u00e5elsen af omverden, som leder frem mod forst\u00e5else, accept og koordineret handling i forhold til f\u00e6lles v\u00e6rdier, erfaringer, beslutninger og m\u00e5l.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Indledning Med sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad er ledelse, stiller man to vidt forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Man stiller et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvori ledelsesobjektet best\u00e5r, og et andet om hvordan ledelsesakten udfolder sig. Megen ledelsesteori er, s\u00e5dan som den formuleres erkendelses- og videnskabsteoretisk natur\u00adviden\u00adskabeligt funderet, dvs. den peger i sidste ende p\u00e5 de forklaringsmodeller som naturvidenskaben ud\u00advikler, anerkender og bruger. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":658,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-596","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/596","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=596"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/596\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":664,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/596\/revisions\/664"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/658"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clauskold.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=596"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}